Joseph Roth: 'Job'

 

ROTH, JOSEPH

JOB

 

Da jeg opdaterede litteraturlisten for den gruppe, hvor jeg har været med i 18 år,

stødte jeg på denne titel.

(De andre i gruppen har tit nævnt den som en af de bedste, vi har læst, og da jeg

overhovedet ikke kunne huske noget, måtte jeg jo læse den.

Jeg har ikke læst den før, da jeg kortvarigt var ude af gruppen.)

Det har været en stor oplevelse.

En fattig jøde, Mendel Singer, gennemlever en byrdefuld tilværelse, der kan sammenlignes med den

kendte fra bibelen om Job.

Ligesom Job er han meget gudfrygtig, og han forsømmer ingen af sine religiøse

pligter, er lammefrom og underdanig.

Men ulykkerne regner ned over ham. En søn bliver soldat under zaren, en deserterer, en tredje

er alvorligt syg af epilepsi. Og den eneste datter er let på tråden.

For hendes skyld emigrerer han med sin kone til USA, da lejligheden byder sig.

Forholdene her er totalt anderledes, men ikke bedre.

Mendel gør oprør mod Gud, s. 131 ”I årevis har jeg elsket Gud, og Han har hadet mig.

. . . Han kan kun dræbe mig, men han er for grusom til at gøre det. Jeg kommer til at leve, leve, leve”

Midt i alt det tragiske er det befriende at læse som her, s. 133 ”Man fortalte, at han ofte gik hen i det italienske kvarter for spise svinekød for at ærgre Gud”

Slutningen er totalt urealistisk, men alligevel en trøst, også for læserne.

Bogen ender med denne smukke sætning, s. 170:

” Han havde mærket lykkens tyngde og miraklets storhed. Nu hvilede han ud.”

Der er ikke noget med, at han forsoner sig med den gammeltestamentelige straffende Gud.

Læst 19.-20. april 2015

Bogen er på 176 sider

 

 

 

 

Roy Jacobsen: vidunderbarn

Denne bog nåede jeg at læse på 1½ dag. Egentlig havde jeg opgivet på forhånd, for den lød ikke særlig interessant. Endnu en bog om en pubertetsdreng. Men den viste sig at være meget  mere. Smukt skrevet, selvom om ordet mesterværk nok er lidt for meget. Der er mange lag i fortællingen om Finn og halvsøsteren Linda. Og mange ubesvarede spørgsmål. Vi nåede ikke til enighed i gruppen. Sproget er meget smukt, rammende og underfundigt.
Her er et par prøver:

S. 34, moren, som er ansat i en skobutik, sad "yderst på sofakanten med samlede skoforretningsknæ"
s. 114 "at folk herude skulle tage noget for givet og finde på at havde det så hyggeligt, at de blev her". (På en campingplads, hvor den eneste butik havde åbent på uforudsigelige tider)
S. 119. Finn er af en kammerat lokket med ud at fiske krabber, "Nu rejste hun sig og stod ved siden af liggestolen og lagde den ene hånd over øjnene og var en statue af alle de mødre, der har stået på samme måde på strand efter strand sommer efter sommer i land efter land op gennem historien og set det, de elsker højestaf alt, forsvinde ud i fortabelsen"
s. 136 Om campingpladsen "Mens resten af den teltbelagte ø lignede en boligforening i konstant opbrudsstemning . . ." (Noget med at de skulle skifte pladser hveranden dag, for at ikke nogen skulle havde de gode pladser hele sæsonen).
Men der er skam alvor i den bittersøde roman, og mange hemmeligheder afsløres, men altså ikke alle.
Blev Linda udsat for overgreb af Christian, og hvorfor prøvede C. at slå Finn næsten ihjel? Hvorfor løj han om sit liv?
Hvorfor prøvede moren ikke på at beholde sit plejebarn, Linda? Og hvorfor var det nærved at gå galt, da Finn ville afstraffe Lindas plageånd?

Og det er måske hemmeligheden bag en god roman, at man ikke får svar på alt, men undres længe efter

(Læst december 2014)

 

"Sommerbarn" af Kirsten Myers

Det må være en hyggelig barndomsskildring, tror man, men man skal ikke mange sider ind i bogen, før sandheden viser sit grumme ansigt.
Jeg tror ikke helt på, at en mor kan være så ligeglad og og ukærlig over for sit eget barn.
Heller ikke zat en bror kan være så ond, som ham her.
Men den sætter omsorgssvigt i relief i den grad.
Sproget er ramt specielt godt. Det er som et barn tænker.
Fx kan jeg godt lide "lumber" i st. f. l'hombre.
Et par citater:
I år skal de i kirke på nogen almindelige søndage, selv om de ellers kun går i kirke til jul. Det er fordi Troels skal konfirmeres, og det kan han kun blive, hvis han har været i kirke med sin familie på fire almindelige søndage" (121)
"og efter de har været oppe ved altret og spise kiks og få en genstand, er de konfirmeret"
(123)
Den ER barsk. Jeg måtte springe over et par sider.
Til slut får Troels, broren, hvad han har fortjent. Chokeret

Læst i marts 2014

 

 

Jens Smærup Sørensen "Hjertet slår og slår"

Det var med en vis ulyst, jeg gav mig i kast med denne bog. Den skulle læses på 3-4 dage, og da den kun er på godt 200 sider, kunne det nås. Men hurtigt fandt jeg bogen så vedkommende, at jeg  læste videre hele først afsnit (64 sider) uden stop.
Og jeg må med det samme sige, at det er første afsnit, der fik mig til at sætte stickers ind ved gode citater.  Andet afsnit var nødvendigt for at forstå hovedpersonen, tredje føltes langtrukkent og ikke videre oplysende, og i sidste afsnit skulle trådene samles, men det lykkes ikke helt efter min mening.
En kort resumé af handlingen. En søn skal tage afsked med sin demente far. Denne har været egenrådig og patriarkalsk i ekstrem grad, og derfor brød Henrik med sin far, så det er med blandede følelser, han tager på denne sidste rejse hjem.
På side 55 reflekterer Henrik (?) over, om ting sker tilfældigt, eller om der er en mening i tilværelsen. For sit eget vedkommende, håber han at hans liv har en mening. Det er et af de dybt eksistentielle spørgsmål.
På side 56 præsenteres vi for datteren Laura. "1. et rigt samfund øger vores personlige frihed. 2. for at skaffe os fortsat rigdom er vi pisket til stadig mere arbejde, stadig mere forbrug, ergo 3. vi er blevet slaver af vores frihed"
S. 57 giver Henrik datteren ret. "At det er absurd, bekræfter kun at det er sandt. ... Vi ter os som en flok kæmperotter der er sluppet løs på vores blå ost af en klode."
På s. 185 reflekterer Henrik over sin forsoning med faren. Om det måske bare er af sentimentalitet eller ligegyldighed.

Læst 3. september 2013

 

Ernest Hemingway, Der er ingen ende på Paris

Lidt svær at komme i gang med. 
Mange lidt kedelige kapitler. For meget om restauranter, mad, drikke. Og han var endda fattig og ukendt, nyudsprungen forfatter, og han havde en kone og et barn. 
Der er også for meget om hestevæddeløb og boksning, om hasard tror jeg også.

Men, der er også sjove mennesker og episoder, især Scott Fitzgerald. Hvis han var sådan i virkeligheden, så må han ha været ulidelig at være sammen med, men jeg lo højt af hans hypokondriske adfærd. Mange berømtheder traf Hemingway i sin ungdom , fx Gertrude Stein, Ezra Pound, som jeg ikke ved meget om i forvejen. De er bar navne for mig.

En herlig iagtagelse på s. 116 om Dostojevskij. - Jeg har spekuleret over Dostojevskij, sagde jeg. - Hvordan bærer et menneske sig ad med at skrive så dårligt, så ubegribeligt dårligt, og samtidig at få en til at føle så dybt?

 

Læst juni 2013

Sally Altschuler: En engel bag øret

Pligtlæsning, så afgjort ikke. Alligevel ville jeg nok ikke være stødt på denne bog, hvis ikke vi skulle læse den i litteraturgruppen.
Især første halvdel er jeg begejstret for. Altschuler, som til trods for navnet Sally, er en mand, og han fortæller sin jødiske families historie fra midten af 1800-tallet i zarens Rusland til vore dages København

Som sædvanligt nogle citater: 
s. 8 "Min mors indlysende ræsonnement var, at eftersom de, (hendes familie) blev med at være lige fattige til trods for den religiøse nidkærhed, . . . så findes der ikke nogen Gud"

s. 20 "Det, der var sket i skoven," (at Berel kunne snakke med en bjørn, som han hjalp, hvorfor bjørnen ikke slog ham ihjel) "var for ham en kærkommen lejlighed til at fortælle om skaberværkets ufattelighed og om Den Almægtiges storhed og nåde."

s. 78 Her siger hesten Hillel dette til Berel "Skylden har han (Gud) overdraget til jer. Han gør,  hvad der passer ham med sin vilje og magt, og skylden, den overtager I, selvom I ikke forstår en bønne. Smart trick..."

s. 126 " Mange af de ortodokse . . . havde den opfattelse, at videbegærlighed i sig selv var en betænkelig affære, hvis den rakte ud over det religiøse"

s. 229 Her taler Hillel igen - om tiden "Tiden går ingen steder. Den er her bare, og vi trasker igennem den" . . ."Hvis tiden går, så  kan du ikke gøre noget ved det. Hvis det er dig, der går gennem tiden, så kan du måske selv bestemme retningen"

s. 283 "Moishe var fordybet i en kommentar til rabbi Ben Somas kommentar til et afsnit af den babyloniske Talmud. . ."

Man må sige, at Sally Altschuler behandler sine slægtninge, som i begyndelsen i hvert fald er ortodokse med strenge regler for næsten alt, med megen humor, men også med kærlighed. Selv definerer han sig som jøde, selvom han ikke overholder "forskrifterne"

Torgny Lindgren: Erindringer

Læst på egen hånd! Frivilligt

Torgny Lindgren er en finurlig forfatter, helt sin egen.
Af ham har jeg tidligere læst "Pölsa", men desværre glemmer jeg for meget i min nuværende alder (82).
Også derfor skriver jeg her.
Citater: "Der er ikke noget at tro på, derfor må man tro på Gud" s. 45
Her nævner han også Dorés bibel, som TL selv har skrevet, også en dejlig bog.
s. 69 "Hvor grænserne skal drages mellem abstrakt tænkning, skabende forestillinger, nattens vilde drømme, mystikernes syner, de usynlige orkestres musik og hallucinationerne - det findes der ikke nogen overordnet og troværdig teori om."
s. 71 "Mormor læste op for mig, det var på tid da Gud endnu eksisterede"
S 90 giver LIndgren en morsom beskrivelse af, hvordan han omskriver en hændelse, hvor han som cyklist giver en fodgænger, som han kolliderer med en ordentlig skideballe, og hvordan han derefter skriver en artikel om de hensynsløse cyklister. Artiklen er så god, at han får lønforhøjelse!
Om sit liv med en trofast hund, s. 106: "Næsten 10 år fik vi sammen. vi skrev flere bøger, vi trængte dybt ind i Bruckners og Mahlers formverdener . . ."
Og  om sine hunde i al almindelighed:
s. 105 "Ofte har de sovet i min seng, de har læst de samme bøger som jeg, har ligget ved min side, når jeg skrev. . ."
s. 160 skriver han om litteraturens fald. "Nej, sagde han, mennesket synker. Det når aldrig mere op på litteraturens niveau."
Den vil jeg læse igen, måske købe selv.
020712