Index

Verdens klogeste dreng         Kristine Barnett

Sabina                                  Karsten Alnæs

Hr. lærer                              Frank McCourt

Lisinka                                 Birgit Pouplier

Lillys danmarkshistorie         Pia Fris Laneth

Der er ingen ende på Paris    Ernest Hemingway

Verdens klogeste dreng af Kristine Barnett

Denne bog burde alle forældre læse, ligeså bedsteforældre, lærere, socialpædagoger, psykiatere, psykologer og i det hele taget alle, der har med børn at gøre.
Jacob er noget særligt. Han bliver til sine forældres store sorg hurtigt diagnosticeret som autist, og de professionelle udtaler efter en grundig test, at forældrene ikke skal regne med at han nogensinde kan lære noget eller klare sig selv.
Det går hurtigt op for Jakes mor, at hun selv må tage affære og følge sine egne fornemmelser for, hvad der er det rigtige for hendes søn.
Med næsten overmenneskelige kræfter og trods stor modgang, sygdom og dårlig økonomi lykkes det hende imod alle odds at få Jake til at udnytte sine potentialer, således at han nu er blandt sin generations genier. I en alder af 16 år er han ansat som forsker på et universitet og giver undervisning. Til at undervise har han et særligt talent, og han lader ikke til at være ødelagt af al den virak, han bliver genstand for.
Her er et par citater: "Hvorfor handler alting om, hvad disse børn ikke kan? Hvorfor interesserer ingen sig mere for, hvad disse børn kan lære?" (71)
Jack bliver inviteret til at deltage i en matematik-olympiade, men han afslår, fordi det ikke ville være nogen sejr for ham, og han vil ikke være bekendt at sejren fra nogle af de teenagere, der studerede hårdt for at være med. "De gør sig sådan umage, mor,. Så det ville ikke være fair". (242)
Moren stopper Jake, da han forsøger at lære pi med et utal af decimaler. Det indser han også selv er tidsspilde, "fordi man ved hjælp af 39 decimaler kan anslå det synlige univers' diameter ned til et enkelt brintatom" siger han. (s. 265)
"De fleste dage hopper Jake frem og tilbage mellem fagdiscipliner som almen relativitetsteori, mørk materie, strengeteori, kvantefeltteori, biofysik og gammastrålingsannihilation." (Sikken mundfuld !) (s. 289)
Hans intelligensprocent er højere end Einsteins! En kommende Nobelprismodtager regner man med, at han er.
Moderen er opvokset i et Amish-miljø, hvor hun selv er blevet utrolig stimuleret af sin bedstefar især.
Så læs den først og fremmest som en mors ukuelige kamp for sin søn.
(Læst i løbet af 2 dage, 13. til 15. nov. 2013)

Karsten Alnæs: Sabina

'Biografisk roman om den russisk-jødiske psykiater Sabina Spielrein, der var en af pionererne inden for den psykoanalytiske skole og øvede stor indflydelse på bl.a. Jung, Freud og Piaget. Bogen følger hende gennem galskab, terapi, forelskelse, kærlighedssorg, studier, fødsler, karriere og forfølgelse. 'Forunderlig og vellykket romanbiografi ... Dramatisk, stofrig og intens er den virkelige historie om Sabina Spielrein ... Karsten Alnæs har hentet hendes liv frem af skjultheden - og har forvandlet dét, der blev en fodnote i historien, til en stor og betydelig nordisk roman.' - Berlingske Tidende.

Sabina forelsker sig i Jung, den berømte psykiater, men han er gift og ønsker at afbryde forholdet.
Sabina er selv en hfremragende psykiater; men hun fratages sine originale tanker af ikke blot Jung men også Freud. Hun er et offer for sin tids patriarkalske indstilling.
En fængslende bog man får lyst til at læse igen (ego)

Frank McCourt: 'Hr. lærer'

Da jeg havde læst de første 4 kapitler, lagde jeg bogen fra mig. Den syntes at være et kedeligt opkog af 'Lykkens land', som jeg var glad for at læse, selv om den ikke nåede op på siden af 'Angelas aske'. Nå, men jeg tog fat igen i mangel af bedre, og så viste det sig, at jeg blev så grebet, at jeg var ligefrem ked af det, da bogen var slut. Også denne bog vil jeg gerne begaves med. Alle lærere, både afgåede og kommende burde læse den! Og alle elever, dvs. os allesammen. Man får et fantastisk indblik i, hvad det vil sige at være - lærer. Læs den! Den er klog, selvransagende, morsom, ja, bare det hele. Og tænk, at en forfatter kan debutere som 65-årig!
Ja, man bliver klogere på livet og menneskene ved at læse den.
(FMC' egne erindringer)

Birgit Pouplier: 'Lisinka'

Hovedpersonen, Elisabeth Baumann, er gift med den danske billedhugger Jerichau. Tiden er første halvdel af 1800-tallet.
Lisinka må kæmpe for at bevare hjemmet vha. sin kunst, som ikke rangerer særlig højt i kunsthistorien, selv om hun var en habil portrætmaler. Hun har været nødt til at arbejde hurtigt, måske lidt sjusket, fordi hun med tiden var eneforsørger for den store familie. Hun fødte 8 børn. Hendes mand blev mere og mere psykisk afvigende, nærmest sindsyg. Alligevel beholdt han sin patriarkalske indstilling.
Trods samtidens anerkendelse, som medførte at hun kunne tillade sig at leve godt på de rejser, som hun var nødt til at gøre for at udføre sine bestillingsarbejder, trods ydre succes, så var hendes privatliv præget af store sorger. Flere af hendes børn døde tidligt, nogle arvede farens tungsind eller var direkte sindssyge. En søn, som var et lovende malertalent, døde ung, før han nåede at vise hvad han kunne. 
Lisinka var ukuelig og tabte ikke modet, i hvert fald i følge Birgit Pouplier. Bogen er meget medrivende og gribende. Absolut en af de bedste jeg har læst i de senere år.

Pia Fris Laneth: Lillys danmarkshistorie


(læst jul 2009 og januar 2010)
Vi læste denne bog i gruppen, på min anbefaling. Som sædvanlig var jeg gået i stå ½vejs, men denne gang havde jeg 6 uger til den, og derfor lykkedes det at få den læst til ende. Den kan varmt anbefales alle kvinder - og mænd!
Den handler om kvinders liv i 4 generationer med masser af eksempler, måske lidt for mange, fra Laneths egen slægt.
Hun har en fantastisk skrivestil, meget personlig. Desuden har hun humor, og det værdsætter vi særlig på disse breddegrader, mener jeg.
Alle i gruppen var begejstrede. Jeg blev spurgt, hvordan jeg havde fundet frem til den, for de havde aldrig hørt om den, og jeg måtte tilstå, at det var ved en tilfældighed. Der er masser af illustrationer, men den er altså på 600 sider.
Kildematerialet er omfattende. Det tog forfatteren 6 år at skrive den.
På baggrund af artikler i 'Information' blev hun opfordret til at skrive denne bog.

Ernest Hemingway: Der er ingen ende på Paris

Lidt svær at komme i gang med. 
Mange lidt kedelige kapitler. For meget om restauranter, mad, drikke. Og han var endda fattig og ukendt, nyudsprungen forfatter, og han havde en kone og et barn. 
Der er også for meget om hestevæddeløb og boksning, om hasard tror jeg også.

Men, der er også sjove mennesker og episoder, især Scott Fitzgerald. Hvis han var sådan i virkeligheden, så må han ha været ulidelig at være sammen med, men jeg lo højt af hans hypokondriske adfærd. Mange berømtheder traf Hemingway i sin ungdom , fx Gertrude Stein, Ezra Pound, som jeg ikke ved meget om i forvejen. De er bar navne for mig.

En herlig iagtagelse på s. 116 om Dostojevskij. - Jeg har spekuleret over Dostojevskij, sagde jeg. - Hvordan bærer et menneske sig ad med at skrive så dårligt, så ubegribeligt dårligt, og samtidig at få en til at føle så dybt?

 

Læst juni 2013