"Hemmelige smil" af Nicci French

 

"Miranda har et kort og ubetydeligt forhold til fyren Brendan, hun møder ham blandt bekendte, men da hun tager ham i, at læse i hendes dagbog smider hun ham ud. Men kort efter er han sammen med hendes lillesøster Kerry, som er dybt forelsket og Brendan charmere sig ind i familien. Men Miranda kender en side af Brendan som ingen anden kender til og ingen vil tro hende. Brendan fortæller historier som Miranda ved er løgn og værre bliver det da Mirandas bror begår selvmord, Brendan forlader Kerry på dagen for deres bryllup og Brendan finder sammen med Mirandas bedste veninde Laura, som også kort efter dør i en ulykke i hjemmet. Miranda ser en klar forbindelse til Brendan, hun har endda beviser, men Brendan har sat hende i så dårligt et lys, at ingen tror hende, men snarere anser hende, som værende på randen af sindsyge."

Utroligt spændende og uhyggelig.
Henimod slutningen ærgrede jeg mig over, at NF ikke havde ladet hovedpersonen flytte på landet, hvor den psykopatiske, forhenværende kæreste, Brendan, så skulle ha opsøgt hende, men selve slutningen var endnu mere raffineret, end jeg amatørisk ville ha gjort den.!

Holst: Kongemordet

"Linda Lykke Jakobsen, gennem tredive år gift med fhv. finansminister Gert Jakobsen, sidder alene i palævillaen på Frederiksberg og ser »Det historiske skred mod højre« på valgaftenen, december 2001. Blot et kort glimt af ægtefællen på skærmen er nok til, at hun kan gennemskue ham, der ellers er kendt som Socialdemokratiets bedst begavede og skarpeste ideolog. Hun kan se den tilintetgørende foragt, han betragter sin gamle allierede Per Vittrup med. Hun kan se, at han nu har besluttet sig for at vælte ham og selv gå efter formandsposten. Hun kan se det, for hun kender sin mand som et magtmenneske. Både mentalt og korporligt har han ydmyget hende i årevis ... Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en rå og alvorlig samtidsroman om magtens væsen i såvel det private som i det offentlige rum."

Den var åndeløst spændende, men man havde en grim fornemmelse af at være voyeur og paparazzo på én gang. Og Hans Engell tævede da vist alligevel ikke sin kone, bortset fra at han ikke er socialdemokrat. Alligevel er ens laveste instinkter vakt, for hvem var det så?

Foenkinos: Delikatesse

Denne bog er svær at beskrive. Det er en let sag, men fuld af charme og livsvisdom.
Igen et tilfældigt valg. Handlingen kort fortalt: En kvinde mister sin eneste ene. Hun går i hi, men efterstræbes af 2 mænd. Den tilsyneladende svage, kejtede og ubetydelige mand, Markus, vinder hende. Hans kvaliteter er ærlighed og en god portion humor.
Her er nogle citater: "Dette kys var som et moderne kunstværk" (uforklarligt min kommentar, s. 127) og derefter (s. 128) Titel på et værk af Kazimir Valevitj: Hvid på hvid
Markus har forladt kontoret "så diskret som et semikolon i en roman på 800 sider" (s. 131)
"Han gik hen til hende med faste skridt. . .han satte farten ned, efterhånden som han kom nærmere. Hans hjerte hamrede i brystet på ham som et helt fagforeningsorkester" (147)
"De var som to slagtere, som skulle mødes til en vegetarkongres" Markus er inviteret på middag af Nathalie (155) Han forestiller sig, hvad de skal snakke om, da der er en hel masse emner, som er forbudt. Han plumper selvfølgelig i.
Om en af kontordamerne siger forfatteren "Chloé var ret dygtige til at arrangere tilfældige møder. Hun vandrede derfor frem og tilbage i gangene i håb om . . . (192)
Det må være nok.
Bogen kan absolut anbefales. Sproget er super, og oversættelsen er fremragende.
Læst december 2013