Hanne-Vibeke Holst: Som pesten

Kære Gudrun
Pløjer mig trøstigt igennem 'Som pesten'. Der er lidt for mange detaljer, og de gode er virkelig gode, og de onde ret onde. I hvert fald hvad hovedpersonerne angår, Karoline, som er dansk chef for WHO's afdeling for epidemiske sygdomme (en superkvinde igen, som næsten altid hos Holst) effektiv, med høj moral, en arbejdsbi og flittig løber, og hendes mand, Kasper, der har en kæmpegæld, er på stoffer og laver spionarbejde mod Karoline. Han er hende også utro og passer ikke deres søn eller huset ret godt. Han skal forestille at være forfatter, men får aldrig skrevet noget. Han Har haft en hård barndom, så det må være lidt derfor Karoline har valgt ham. Han ser selvfølgelig smaddergodt ud, en superskurk. Jeg er endnu ikke nået halvvejs, så jeg må vist til at springe lidt over nogle detaljer, som der aaalt for mange af.

Sådan skrev jeg i et brev til søster Gudrun. 
Bogen Blev læst færdig, for den kunne absolut ikke tåle at blive lagt til side, så ville jeg miste tråden. Den er absolut læseværdig, Selvom det er en opdigtet historie, virker den kun alt for sandsynlig, hvad forretningsgangene angår, det tunge apparatur, som reagerer alt for langsomt, medicinalindustriens magt- og pengebegær. Konkurrencen mellem de forskellige chefer er godt beskrevet.
Slutningen er meget overraskende.
Godt arbejde, Hanne-Vibeke!

Jane Smiley: The Age of Grief

Forfatteren til 1000 tønder land, Jane Smiley, har skrevet denne vidunderlige novella, som hun kalder den, det er vel en mellemting mellem en novelle og en roman.
https://www.information.dk/kultur/2017/05/ved-novella
Selve novellaen fylder under 100 sider. Men hvad når hun ikke på så få sider at sige af kloge og rigtige ting om ægteskab, at have børn, jalousi, stolthed, tilgivelse og kærlighed først og fremmest.
Sjovt nok og måske for første gang i fiktion er hovedpersonerne et tandlægepar.
Her er et par snapshots:
s.  157. Jeg-fortælleren Dave sidder og venter på sin kone sent om natten og langt over den aftalte tid. (Han formoder hun har en elsker), men han forestiller sig også, at hun kan være omkommet i en trafikulykke og håber derfor, hun har en seddel på sig med hans tlf.nr., men hvis bilen er brændt, så er sedlen det også. Så er der kun tænderne tilbage, som han vil kunne genkende pga. de fyldninger han selv har lavet.
Man ler samtidig med, at man føler med Dave.
Bogen slutter efter et veloverstået influenzaangreb på hele familien. Sjældent har jeg læst noget så intenst. Man føler næste selv, man er en del af familien.
Og Dave og Dana bliver sammen efter at de, som selv er syge har overstået disse strabadser med de syge børn!