DAGBOG for 6. september 2017, en ganske almindelig dag

 

 

DAGBOG for onsdag den 6. september 2017, en ganske almindelig dag

 

Om mig selv: Jeg er en 87 år gammel kvinde, der bor alene i en 2 værelses lejlighed med altan ret centralt i Svendborg. Efter studentereksamen, nysproglig, og et par forgæves forsøg på at finde en plads i tilværelsen, blev jeg gift. Varede ca. 30 år. Fik 4 børn, ville gerne ha job ved siden af at være husnor, (men det måtte jeg ikke for min mand. Det ville gå hans ære for nær, hvis man skulle sige om ham, at han ikke kunne forsørge sin familie !!! ) Efter skilsmissen en kortvarig uddannelse som beskæftigelsesvejleder. Efter 9 år holdt jeg op med lønnet arbejde og har nu i 20-25 år haft frivilligt arbejde især i Svendborg Seniorakademi, hvor jeg har været i bestyrelsen, undervist i og været tovholder for en masse forskellige grupper. Nu har jeg kun et sanghold hver 14. dag. Desuden viser jeg opera en gang om måneden. Derudover deltager jeg på forskellige hold, for jeg mener, det er vigtigt ikke at gå i stå.

Min påklædning er altid jeans. Jeg går meget op i at være så pæn som muligt, hvad farver angår. Selv når jeg bare er hjemme, kan jeg stadig ikke lade være med at tænke på, om det tørklæde nu lige matcher den her bluse!
Lidt anstrengende og tidkrævende at være forfængelig indrømmer jeg. Men hvad gør man ikke for at sløre billedet af det uundgåelige forfald

Min ydmyge bolig er lille, men velindrettet. Ingen antikviteter eller dyre designermøbler, Da jeg elsker glade farver, er der billeder overalt, få stk. original kunst, mange reproduktioner, (egne foto-collager er dog henvist til sovegemakket, som tillige fungerer som kontor). Her opholder jeg mig om formiddagen, fordi lejligheden vender øst-vest.

. . . . . . . . . . . . .

Et udsnit af

stuen

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i dag startede mørk, regnfuld og trist.

Ingen lyst til noget.

Kan det overhovedet betale sig at gå i gang med endnu en dag? Det er en slem trummerum i min alder. Men hvad er alternativet? Nå, efter kaffe, bad, tøj på og min beskedne morgenmad, hytteost med HUSK, ser jeg igen lysere på tilværelsen

Desuden venter en opgave. At færdiggøre en bestilling på etiketter til syltetøj. Det har voldt problemer i flere dage, fordi programmet er forsvundet, så et nyt skulle findes, som kunne bruges, men det fungerede ikke optimalt.
Alligevel printede jeg et passende antal, dobbelt, fordi ca. halvdelen ikke kunne bruges.

Nå, en fødselsdag skulle også markeres, så jeg fik lavet en collage med minder fra gode ture, som Dorte havde stået for. Den blev ganske god og afsendt sammen med de famøse etiketter. I alt 54 kr. for at være sikker på, at postvæsenet ville aflevere brevet i rimelig tid. Postvæsenet er blevet meget forringet, fordi næsten al korrespondance nu foregår på nettet, og således også skrivelser til og fra det offentlige. Det er forståeligt, men alligevel irriterende.

Dorte bor 5 dage hver uge på et patienthospital, fordi hun har fået konstateret tarmkræft. Hun skal have behandling i 6 uger. Jeg bekymrer mig en del for hende.
Er de strålebehandlinger nok, eller risikerer hun alligevel at skulle opereres? Ved hun besked? Mange spørgsmål er ubesvarede.

Vibeke ville møde mig i cafeteriet i Føtex, og hun fortalte bl.a. om en app., hun har på sin smartphone, hvor man fx kan få at vide, hvor mange skridt man går i løbet af en dag. Den installerede jeg, og jeg må med skam bekende, at jeg kun har gået 437 skridt, hvor man burde gå 10.000 !!! Hver dag !, så jeg skyndte mig at gå et par skridt herinde i lejligheden, man ak, det er en umulig opgave nogensinde. Jeg er ganske vist 87 lige om lidt, så . . ., men alligevel.
Vibeke lever i et glædesløst ægteskab, og så er det, man priser sig lykkelig over at være alene trods alle ulemper ved det.

 

 

Da jeg endnu nørklede, syede jeg
denne pude til min veninde
Maria

 

 

 

Hjemme igen, frokost og siesta

Om eftermiddagen ændrede jeg lidt på min profil på Facebook, fordi jeg ikke var oplagt til noget fornuftigt.

Skrev et par sms’er, spillede noget Word Feud. Alt sammen tidsfordriv. Eller tidsspilde ?

Blev søvnig. Besøgte derfor Mette, som så et ret kulørt, men spændende afsnit i en australsk serie på tv. Kiggede med og kom med passende kommentarer. Jeg ville hellere ha set DR 2 dagen.

I tv-avisen blev det meddelt fra hoffet, at prins Henrik lider af demens. Det var vi mange, der havde frygtet efter hans udtalelser om ikke at ville begraves sammen med dronningen i Roskilde Domkirke. Og hans pinlige bemærkninger om sin underordnede stilling i kongehuset. At hans kone var dronning, men han ikke var blevet konge. Selvom jeg ikke er royalist, så alligevel . . .Jeg er heller ikke republikaner. Hvad er jeg så i grunden?Sørgeligt, at et begavet menneske bliver offer for den sygdom. (Han er aldrig blevet populær i Danmark, blandt andet fordi hans dansk er ret mangelfuldt.) Men det er noget sludder at sige, det er specielt sørgeligt for begavede mennesker, for det er altid sørgeligt. Og noget vi alle frygter.

I tv-avisen var der også et indslag om aktiv/passiv dødshjælp. Jeg er stor tilhænger af, at man selv skal kunne bestemme, om man vil underkastes en livsforlængende behandling, hvis man kommer til at lide af en dødelig sygdom. Livskvalitet er vigtigere end livslængde.

I aften er der kunstquiz. Den udsendelse ser jeg altid med stor fornøjelse.

Og indimellem hører jeg dejlig musik på Mezzo, en fransk kanal med masser af klassisk musik.

Læse i en bog skal der også være tid til, men det kniber lidt selv for en inkarneret læsehest som jeg, fordi der er så mange ting, der kan distrahere. Man skal aktivt vælge til og fra, og nogle dage er det sværere end andre at vælge noget vigtigt. Men det skal være en rigtig papirbog, som man kan gøre notater i, (selvfølgelig kun, hvis det er ens egen.) Men man kan sætte stickers ind de gode steder.
Men skal det nu være Jesper Hoffmeyer ”7 ting”, som er lidt tung, skal jeg fortsætte med Maria Helleberg ”Cæsar og Kleopatra”, eller gøre Lone Hørslev ”Dyrets år” færdig?