Hverdagshistorie

FRITIDSARBEJDE - ØJEBLIKSBILLEDE

I næsten 12 år har jeg boet på dette sted.
I de 12 år har jeg levet med hvide paneler, der var oversmurt med gulvlak.
Der er åbenbart ikke længere noget, der hedder håndværkerstolthed. (Nå, man må jo ikke generalisere!)
Pga. en mindre ommøblering bliver syndernes mangfoldighed ekstra synlige. I min nuværende yndlingsstol falder mit blik ustandselig på et særlig grimt panel. Næsten ligegyldigt hvor spændende bogen var. (Jeg kan dog anbefale Iris Murdochs ”Den sorte prins” i forbifarten, den afledte mig næsten fuldstændig).
Jeg mindes hvor jeg elskede at male for – en del år siden. Jeg plejer at prale af, at jeg har malet det halve Svendborg indvendig.
Så nu – efter at ha levet med sjuskearbejde i 12 år, tager jeg en for mig selv overaskende beslutning. Triller hen til den nærmeste farvehandel. Jeg studser nu lidt, da jeg ser regningen, 187 kr. og det endda med 40 % rabat!
Mit køb består af ½ liter maling og en flad pensel. Sandpapir og rørepind får jeg trods alt med i købet!
Mandag. Malertøj og-grej er for længst kasseret. Så jeg ifører mig det ældste og grimmeste antræk.
Elins troligt udbragte, men ulæste aviser bliver også ofret for sagen.
Og så ned på knæene. Det kan anbefales! Det er en god øvelse i at komme ned og især komme op igen ved egen hjælp!
Tirsdag. Undervejs undrer det mig, hvor lang tid det egentlig varer. Og jeg bestemmer at springe over under sofaen, og et skab kan heldigvis ikke flyttes.
Hvad er værst? Fernis på paneler, eller maling på gulve?
Jeg foretrækker lidt maling på gulvene – det er i det mindste mit eget værk.
Og ”Selvgjort er velgjort”
Men! Hvor mange meter har jeg mon malet? Med alle de pauser

En appel til Emil virker. Han kommer i dag. Hurra!