SEJLTUREN

Og så er der sejlturen, som ingen af os, der var med, nogensinde glemmer.

Vi var startet fra København med Ann Maj og var nået til Sprogø eller deromkring. Der drak vi eftermiddagskaffe. Og da vejrmeldingen var god, sejlede vi videre i retning af Aalborg. Vi ville overraske familien, og det kunne vi jo sagtens gøre, når vi havde egen bolig med til far, mor og alle fire børn.

Ret snart begyndte vejret dog at skifte, og det blev regulært stormvejr. På et tidspunkt blev Jørgen slynget væk fra roret og stødte mod en kant, så han fik bøjet et par ribben og derfor var ude af stand til at gøre noget som helst et stykke tid. Søsyg som jeg var, vaklede jeg hen til roret og fik slået motoren fra.

Det var det eneste fornuftige, der var at gøre”, har Anders sagt

Du reddede vores liv, mor!” sagde Christian engang.

Det lykkedes dog Jørgen at få os i land i Grenaa.

Det var en slukøret flok, der omsider nåede frem til Aalborg. Bedstemor reagerede meget kraftigt. Hun var vågnet om natten og havde frydet sig over, at ingen af hendes kære var på havet den nat.

Hun vidste jo ikke bedre.