Muntre memoirer fra tyrkertur

Fra sultanens palads

Olga: Mit livs rejse, det blev den. Den kan kun sammenlignes med rejsen til Rom for 27 år siden. . . Masser af fantastisk smuk og afvekslende natur har vi oplevet og en masse lige så fantastiske kulturoplevelser har vi fået. 

Margrethe: Jeg havde glædet mig til en afslappende rejse og blev derfor meget overrasket over, at det tværtimod var en meget strabadserende tur.

Mor: Du har glemt at se på programmet. Jeg var forberedt og var bange for, at jeg ikke kunne gennemføre rejsen.
Jeg har tilsyneladende tabt 2 kg (næsten) på denne tur, en rigtig slankekurstur.(081215: Desværre falsk alarm!)

(Vi nåede at bo på 5 hoteller på de 7 dage!!!)

Topkapipaladset

Olga: Den første nat på luksushotel i Istanbul
Margrethe og jeg fik værelse med dobbeltseng og deledyne, men heltemodigt valgte Margrethe at svøbe sig i sengetæppet. Næste dag fik vi en dyne mere af samme størrelse.
Vi var nået frem ved midnatstide, fået en god madpakke og var ret trætte, så derfor måtte vi vente til næste eftermiddag med at "klage" vores nød. Bussen ville køre fra hotellet kl. 7!!! Så vi nåede ingen morgenmad, kun vores egen kaffe.

Margrethe: Heldigvis havde mor taget ørepropper med til mig, så jeg kunne få en smule søvn trods hendes kraftige strubelyde. Hun nægter på det bestemteste at osv. . ., men hvad ved hun om det, eneboer som hun er.

Alle disse skønne steder. Men hvor? Istanbul? Ankara?

 

 

Olga: Allerede her på turens første dag mistede jeg mit ene høreapparat. Vi skulle nemlig have høretelefoner på, da Susanne ikke kunne tillade sig at råbe alt for højt i moskeer og museer.
Jeg trøster mig med, at jeg således har bidraget til, at fremtidens arkæologer kan gøre spændende og oplysende fund om vor tids mennesker. (Plastic er vist uforgængeligt)

Det bevirkede, at jeg fik lidt mindre ud af den ellers fantastiske tur med besøg i den blå moske og sultanens palads, (så hudt jeg visker)

Listen over glemte ting omfatter desuden en lækker, dyr hårshampoo, en pudderdåse, en lille taske, så det må lægges oven i udgifterne til rejsen Vild

 

 

 

 

Marg: Altså, det er utroligt, hvad mor dog kan finde på. I dag skulle jeg tage billeder af hende inde på et pedaltoilet, i hugsiddende stilling, dog med tøj på, men alligevel!

 

Mor: Det billede gør mig ret flov. Ha ha

Marg.: Mor er desværre ret pinlig mange gange. Hun taler ”for højt”, når hun bagtaler andre.

I aften ville hun partout drikke dus med 2 af herrerne. Med den undskyldning, at det var ærgerligt, man aldrig fik lejlighed til at gøre det mere.

Hun insisterede på, at jeg skulle tage billeder af seancen. Du godeste, hvor følte jeg mig flov.

Jeg har hende mistænkt for at ha kigget for dybt i plasticdunken med Baileys. Meget snedigt var drikken formummet i en grøn dunk, så jeg troede selvfølgelig, det var en energidrik

Olga: Det var det da også, det gav virkelig energi, desuden var der kun ca. 2½ dl. Så selvom jeg fik den tømt, så hvad? Herregud!

I aften ville jeg så provokere Margrethe lidt. Et par af bordfællerne var lettere beduggede, og jeg spurgte dem derfor frimodigt, om de ville drikke dus med mig. Margrethe gik modstræbende med til at tage billeder.

Desværre: De var åh så pinlige og skulle slettes senere.

 

 

Olga: Jeg fortæller vidt og bredt, at jeg er 85, og jeg soler mig i de andres beundring.Desværre fortalte guiden, Susanne, at der på en af turene deltog en herre på 93. Han gennemførte alle udflugter. Så jeg måtte se i øjnene, at jeg ikke kunne slå nogen rekorder.

 

Marg: Det var med en vis betænkelighed, at jeg afslørede over for mor, at jeg altid havde ønsket at komme op med en luftballon. Tænk, så viste det sig, at det ville hun også gerne prøve. Hun er ret sej, den gamle.

 

Mor: Da jeg, grebet af øjeblikkets højtidelighed, mens vi ventede på, at solen skulle stå op, begyndte at synge "Se nu stiger solen af havets skød", skete der til min store glæde det, at Kirsten sang med, Margrethe selvfølgelig også, uden ord. Ved fælles hjælp kunne vi huske 2 vers. (Kirsten og Jørgen synger i et kor, hvor de skal opføre Messias!) Vi troede vi underholdt hele gondolen, men Jørgen, som blev proppet ind i et andet afsnit, (vægten skulle fordeles, derfor kun 6 i hver) havde ikke hørt noget som helst.

Et par dejlige damer, Else og Karen. Alle dem, jeg kom i kontakt var søde, men der var nok 25 ialt. Vi var 45 i det hele, mænd og damer.

Mor: Da Margrethe her til aften indrømmede, at hun havde glemt kaffe og flødepulver det forrige sted, tog jeg det med stoisk ro og sagde ”Pyt med det!” Det var ganske uærligt, for det var første gang, vi skulle tage den medbragte el-kedel i brug. På de 2 foregående hoteller var der el-kander.

Det var dog værst for M. Det var også derfor, jeg ikke bebrejdede hende ret meget.

Ja, jeg indrømmer. Det kan man ikke, men den forargede datter ville alligevel gerne ha billedet, når jeg nu havde taget det!!!

Marg.: Mor tager uhæmmet billeder af alt muligt. I dag tog hun et billede på et absolut forbudt område. Vi passerede en moske, der var tilknyttet ???, og hun kunne ikke stå for fristelsen til at forevige nogle bedende muslimske - mænd (selvfølgelig). Jeg vil dog godt ha billedet i min samling bagefter.

Mor: Jeg opdager, at jeg slet ikke har skrevet om, hvor meget vi nød muezzinernes skønne klagesange. De optrådte, som alle ved, 5 gange i døgnet.  

Mor: Margrethe arbejdede flittigt på sin medbragte Mac Book Air (eller hvad den nu hedder) Hun oversatte en norsk novelle, som havde deadline dagen før! (Jeg fik lov til at læse korrektur)

Moderne selskabeligt samvær !
Tv. Kirsten (g.m. Jørgen) og th. Lene (g.m. Lars)

Bagefter skulle hun i gang med en novelle af egen avl. Også den var en dag forsinket!!!

Mor: På hele turen prøvede jeg at finde en partner til Margrethe. Ham på sædet overfor var ganske vist ualmindelig tavs, men så godt ud. Da jeg på min sædvanlige diplomatiske facon gjorde Margrethe opmærksom på ham, fnøs hun: Har du ikke set, at han ustandselig tager en slurk af en lommelærke. Men han var nydelig, se selv!

Hvad der var værst på turen, kan jeg ikke afgøre, Smykker eller skindtøj. Men nogle af os købte heldigvis et par ting, så de 2 timer, der var sat af til hvert sted (altså 2x2) var ikke helt spildt. Vi solede os på en parkeringsplads, indtil den afsatte tid var til ende.

Da vi sad på bagsædet det meste af turen, havde jeg ikke lejlighed til at tage billeder forfra

Margrethe: På hele turen kiggede jeg grundigt på mændene, altså de enlige, for at finde en passende partner til min mor. Udvalget var ringe, kun 3. Her er en af dem, men han blev også vraget. (Det er lettere at skrive end at sige højt, at de pågældende fyre sikkert overhovedet ikke overvejede nogetsomhelst, hvad os angik)

Margrethe og mor: Her er den sidste, en flink fyr, som havde et par hobbies, brevduer og vinavl. Men det lå lissom lidt uden for vores interessesfære. Han var vist også kun et sted i tresserne.

Mor: Alle var for gamle til Margrethe

Margrethe: Alle var for unge til mor

Mor: Hektisk afrejsedag. For at Margrethe kunne få fred til kuffertpakkeriet forlod jeg værelset nok en time før afgang til lufthavnen.
Da vi så står i køen for kuffertaflevering, går det op for hende, at hun ikke har taget vigtige papirer med, men kasseret hele mappen med rejsebeskrivelser*, hvorimellem disse papirer befandt sig! (Og dem* skulle jeg ha brugt for at huske, hvornår vi havde været hvor osv.. . Derfor kommer dette her lidt hulter til bulter.)
Det viste sig heldigvis at være et overkommeligt problem, som kuffertindleveringsdamen ikke løftede et øjenbryn over, men Margrethe havde ledt hektisk efter det krævede nummer i gamle mails. Det var selvfølgelig umuligt at finde, da hun får ca. 40 om dagen.
Jeg bevarede roen udadtil. Vred
Værre var det næsten, da vi efter tålmodigt at ha stået ved båndet i Billund og set den ene kuffert forsvinde efter den anden, uden at Margrethes stod tilbage på båndet. (Den kom dog fredag nat allerede, bragt ud til Vejstrup)

 

Her er nogle smukke, "uniformerede" damer foran en af seværdighederne

Begge i kor: Vi mødte mange søde mennesker på denne tur. Det er uoverkommeligt at nævne alle. Merete fortjener dog at blive nævnt.
Mor: Jeg har nok et billede af hende, men skal finde det først imellem de mange billeder. Min mobil overfører nemlig alle billeder i 3 forskellige størrelser, somme tider flere gange.

 

 

Ja, også Finni og Gitte skal nævnes. Her et morsomt spisested med flot pyntede havestole.

Olga: Havde vi ikke truffet alle disse søde mennesker, havde det været en helt anderledes og måske lidt kedelig tur. Det tror jeg bestemt

Peter Meyer bryder ind:
Og – i alt fald for mit vedkommende – har jeg  fået et andet syn på landet Tyrkiet, og især dets grundlægger Kemal Atatürk.

Olga: Helt enig. Atatürk var et eksempel til efterfølgelse.
Og hvad med Rumi? Det var ham med en mere menneskevenlig udgave af Islam, ikke,
men så er der det med dervisherne, lidt af en kamel at sluge

Her kigger Merete på iøjnefaldende sørøverskibe, som alle andre skibe ville være sejlet i en stor bue udenom i virkeligheden.

Olga: Her er i hvert fald Merete. Det var en smule upraktisk, at vi begge hørte bedst med venstre øre, men det gik alligevel. Merete fulgte mig rundt og havde mig under armen da vi gik "på egen hånd" i Antalya. Vi havde vist et helt kvarter for os selv, uden effektive Susanne.

Vores særdeles kompetente og superenergiske 27-årige guide, Susanne

Olga: Jeg vil helt bestemt anbefale sådan en kulturrejse til venner og familie, dog kun til særligt udvalgte. De fremtidige rejsedeltagere skal nemlig ha en god kondi, (det kan jeg ikke prale af)være gode til at bo i en kuffert (hvad vi ikke var), og helst være A-mennesker, (hvad Margrethe ikke er)
Hvis de kan svare ja til alt det, venter der dem en uforglemmelig tur.

Kappadokiens klipper og huler er noget helt enestående og er naturligvis med på verdens kulturarv-liste

Efterskrift

Fortidens drømme om uendelige opvaske er nu afløst af mareridt om kaotiske kuffertpakninger i absolut sidste øjeblik.

Men også i drømme besøger jeg mærkelige og seværdige steder med et utal af verdens dejlige (og hjælpsomme) mennesker, og jeg nægter at tro på, at de onde mennesker er i overtal.