John C. Lennox "Guds bøddel"

JOHN C. LENNOX

GUDS BØDDEL

 

Denne bog Bog faldt jeg over, og jeg faldt også for den.

Forfatteren er kreationist, og det lægger han ikke skjul på.

Alligevel læste jeg videre, og de var foruroligende overbevisende, de argumenter, han fremkom med.

Så jeg skyndte mig at bestille bogen, så jeg kunne læse videre i mit eget eksemplar og skrive kommentarer og lave understregninger undervejs.

Først i kapitel 9 stod jeg af, for da blev bogen for kristelig, mens kapitel 10 bestemt var værd at læse.

Jeg er altså ikke så overbevist darwinist, som jeg troede jeg var.

Så jeg fortryder ikke, jeg købte bogen, men nu må jeg genlæse lidt Dawkins, som Lennox ellers jorder godt undervejs, ligeså Hitchens, som jeg også begge har stående på reolen.

Forfatteren har en hel masse fine titler, men er i hvert fald professor i matematik og en kendt debattør.

 Fra bagsiden:

Er det virkelig sandt, at alt i videnskaben peger hen mod ateisme? Kunne det tænkes, at teismen passer bedre sammen med naturvidenskaben end ateismen?”

 Indimellem bryder matematikeren for meget igennem, så jeg måtte skimme lidt pga. min uvidenhed inden for det felt, og der er der så ikke så mange flapper.

Da jeg nåede til kapitlet om celler, så læste jeg igen intenst. Det er simpelthen så fascinerende, at der i den menneskelige krop er fra 10 til 100 billioner celler, og at hver celle er en lille fabrik. Hver celle i kroppen rummer op mod 2 meter DNA !!!

 ”Hvorfor er der noget frem for ingenting” - dette er et af de grundlæggende spørgsmål, som interesserer mig som det nysgerrige individ, jeg er, for det kan da i grunden være lige meget, ikke? En forklaring får vi alligevel aldrig nogensinde. Men vi mennesker har en indbygget nysgerrighed og umætteligt begær efter viden, så det er umuligt at lade være trods den indbyggede nytteløshed. ! !

 Her er et par citater fra bogen:
”Hvad med biosfæren? Er dens indviklede kompleksitet virkelig kun
tilsyneladende designet, som Richard Dawkins . . . mener? Kan rationalitet virkelig opstå ved ikke-styrede processer, processer, der på en eller anden tilfældig måde arbejder med universets urstof under de begrænsninger naturlovene stiller op? Er løsningen på sjæl-og-krop-problemet, at den rationelle tanke blot ’dukker op’ i en krop uden sjæl (at tanken blot er en emergens af kroppen, og at det hele bare sker af sig selv ved hjælp af formålsløse ikke-bevidste processer?” (s. 13)

 Jeg plukker lidt i citaterne:

 ”Når en person lider af en vrangforestilling,bliver det kaldt for vanvid. Når mange mennesker lider af en vrangforestilling, bliver det kaldt for en religion” (Robert Pirsig) (32)

 Det faktum, at vi forstår nogle af de mekanismer, der virker i universet, udelukker ikke eksistensen af en designer; ikke mere end at indsigt, i de processer, der , der skal til for at sætte et ur sammen, skulle indebære, at der ikke kan findes en urmager, hvor automatiske disse processer end kan forekomme” (fysikeren John Houghton) (111)

 ”Selektionen kan forklare modifikationer eller tab af strukturer, men den har ingen innovative kræfter” (129)

 Lennox forklarer, hvorledes DNA er en informationsdatabase.

Hver eneste af det menneskelige legemes 10 til 100 billioner celler indeholder en database, der rummer mere information end end hele Encyclopedia Britannica” (171)

 ”DNA har ikke skabt liv, det er livet, der har skabt DNA’et” (seniorforsker i biologi John Commoner) (183)

 Alt dette lyder ikke alene besnærende, men også sandt, i mine ører,

dog ved udtalelser som denne står jeg helt af: ”Og når vi erkender, at Gud har handlet direkte mindst én gang i fortiden i forbindelse med den oprindelige skabelse af verden, hvad er der så til hinder for, at han skulle handle mere end én gang i fortid så vel som i fremtid?” (239)

 Til slut siger Lennox: ”Enten har den menneskelige intelligens, når alt kommer til alt, sin oprindelse i en åndløs materie, eller også findes der en Skaber. Det er lidt underligt, at der findes mennesker, de hævder, at deres intelligens får dem til at foretrække det første alternativ frem for det andet. (283)

 Bogen kan absolut anbefales.

(Dog et lille hjertesuk. Der mangler for mange kommaer. Det gør det lidt sværere at læse bogen, og det siger jeg, som egentlig er tilhænger af, at man sætter så få som muligt !)

 Læst sommeren 2016

 

Arnold Toynbee: "Menneskehedens historie"

Jean Guitton, Griscka og Boris Bogdanov: "Gud og videnskaben"

Richard Dawkins: "Illusionen om Gud"

Dalai Lama: "Universet i et enkelt atom"

"Universet i et enkelt atom" af H.H. Dalai Lama

Sådan en titel vækker begejstring. Og blandt frasorterede bøger på biblioteket. Et fund til 10 kroner!

Nu ville jeg bare ønske, at jeg var i stand til at forstå hele bogen. Mange ting går desværre hen over hovedet på mig. Der er dog gode ting at citere.

En egentlig anmeldelse følger, når jeg har læst bogen færdig.
Noget, der glæder mig, er, at Dalai Lama ret hurtigt erklærer, at han er internationalist. Det vil jeg også fremover kalde mig. Om jeg bliver omvendt til buddhist, er det endnu for sent at sige noget om Cool. Det glæder mig dog i allerhøjeste grad, at lamaen er lige så fascineret i fysikken på det mikroskopiske plan som på det kosmiske. Hvis man kan sige det sådan. Jeg forstår selv, hvad jeg mener, for det er lige netop de emner, jeg bestandig vender tilbage til

Sådan lyder bagsideteksten:

"I Universet i et enkelt atom undersøger og diskuterer Dalai Lama de store paradigmer og viser sammenhængen mellem tilsyneladende uforenelige begreber som evolution og karma.

Ofte har tro og videnskab ført til strid og uenighed, men Dalai Lama ser det frugtbare i at kombinere dem og viser, at de både komplementerer hinanden og har samme mål: søgen efter sandhed.

Dalai Lama har hele livet igennem beskæftiget sig med videnskabelige studier og religiøs praksis. I denne bog viser han fordelene ved at kombinere videnskab og buddhisme og derigennem finde fred, både inde og uden for sig selv.

Gennem Dalai Lamas personlige fortælling, møder vi store videnskabsmænd som kvantefysikeren David Bohm, eksperimentalfysikeren Anton Zeilinger og den amerikanske fysiker Arthur Zajone. Med bl. a. dem som den videnskabelige indgangsvinkel undersøger og diskuterer Dalai Lama sin vision om, at tro og videnskab kan mindske menneskelig lidelse: Videnskaben kan bidrage til at mindske den fysiske lidelse, mens troen kan bidrage til at mindske den psykiske."
 
Citater:
s. 14: . . .spiritualitet og videnskab er forskellige, men komplementære forskningsholdninger med samme større mål: at søge sandheden"
"Når jeg meget omhyggeligt lyttede til en samtale med en fysiker som Bohm eller von Weizsäcker, følte jeg, at jeg kunne fatte hele argumentets indviklede beskaffenhed. Når mødet var ovre, var der ofte ikke meget tilbage!" (en fornemmelse, jeg genkender) (39)
Einsteins og Bohrs uenighed, som fik Einstein til at udbryde "Gud spiller ikke terninger", nævnes også, og der afslører jeg mig selv i at være nationalist, når jeg glæder mig over, at Bohr er nævnt som - næsten - Einsteins ligemand.
"Buddhisme og videnskab deler en fundamental utilbøjelighed til at postulere et transcendent væsen som værende altings oprindelse" (93)
". . .mange af de kosmologiske spørgsmål, som rejses her (vil) forblive i metafysikkens rige ikke i den empiriske videnskabs." (om hvad der var forud for big bang)
""Skønt jeg aldrig helt forstod Bohms bevidsthedsteori, antyder hans understregning af en holistisk opfattelse af virkelighed - inklusiv både sind og materie - en tilgang, som giver mulighed for at søge efter en vidtspændende forståelse af verden."
(jeg kan godt lide at lamaen er så ærlig, at han indrømmer, at han ikke forstår alting) (136)
"Men at antage, at sind kan recuceres til materie, efterlader en enorm forklaringsmæssig kløft.. .  da materie og bevidsthed har totalt forskellig natur, må det første øjeblik hos den nye skabning have en foregående materiel årsag, som må være et øjeblik af bevidsthed. På denne måde bekræftes eksistensen af et tidligere liv" (138-139)
!!! Dette er vel centralt i buddhismen.
". . . at Dharmakirti helt klart ikke mente, at teorien om genfødsel udelukkende var et spørgsmål om tro" (140)
"Jeg tror, det er muligt for buddhisme og moderne videnskab at engagere sig i fælles forskning til forståelse af bevidsthed og samtidig holde det filosofiske spørgsmål, om bevidsthed i sidste instans er fysisk, udenfor" (144)
 
Kapitlerne "På vej mod en videnskab i bevidsthed", Bevidsthedsspektret" og "Etik og bevidsthed" må jeg nok desværre nøjes med at skimme, da indholdet her vist kun forstås af mennesker, der er højere uddannede end jeg
 
(240214)

 

 

Arnold Toynbee "Menneskehedens historie"

En kedelig søndag, oven i købet med silende regn.
Bøgerne fra biblioteket frister ikke, tv ejheller, og hvad gør man så? Nemlig
Kigger i sine egne boghylder og finder en overset og aldrig åbnet bog,
bliver så opslugt, at kedsomheden viger for intens fordybelse i Toynbees tankeverden.
Bogen udkom i 1966, og det præger den selvfølgelig, at den er skrevet på baggrund af datidens dommedagsstemning under den kolde krig. Men mange af Toynbees betragtninger er stadig gyldige og aktuelle. Og historie og religion opfriskes meget passende, for mig i hvert fald.
Jeg slugte de første 50 sider og vil derfor citere et par steder,
Om forskellige kulturers moralregler. Her fortæller Herodot om "perserkongen Dareios I, der konfronterede nogle af sine indiske undersåtter, som spiste deres afdøde slægtninge med nogle af sine græske undersåtter, der brændte dem" . .  ."At besudle den rene og hellige ild forekom inderne lige så chokerende, som kannibalisme forekom grækerne" (23)
På side 42 overvejer Toynbee, om mennesket "vil blive overhalet gennem udviklingen af nye arter, der er mere avancerede end mennesket selv er?"
"Selv om teknikken er menneskeskabt . . . dette ubesjælede apparat, som mennesket har skabt til at tjene menneskelige formål, truer nu med at gøre sig uafhængigt af sin skaber" (43)
"Stammementaliteten ( i nutiden nationalfølelsen, min tilføjelse) er en forfærdelig sej sædvane og intet andet. Den er en del af den sociale og kulturelle arv, mennesket selv har skabt, og som det derfor står mennesket frit for at ændre" (130)
"Vi ser da også, at nogle af de gamle naturguder får tildelt en ny rolle. . ." (Vi er nu tilbage i tiden for det gamle Sumer)
Og for mig vældigt aha: "Vulkanguden Jahve er guddomssymbolet for staterne Israel, Judæa og Edom" !!! (135)
s. 159-172 sprang jeg let hen over. Det var for historisk for mig !Cool

"Buddha nægtede at give en definition af nirvana, men vi kan måske betragte det som et enkelt aspekt af den højere åndelige virkelighed, som hinduerne kalder brahma, og som Zarathustratilhængerne , jøderne, de kristne og muhamedanerne kalder Gud." (206)
"For buddhisterne er den historiske Buddha kun én af en lang række buddhaer, og han er hverken den første eller den sidste af dem."(206)
". . .har de tre judaistiske religioner (jøder, kristne, muhamedanere, min tilf.) gjort sig skyldige i intolerance, had, ondskab, hensynsløshed og forfølgelse i et omfang, der stiller dem i et meget dårligt lys i sammenligning med buddhismen." (207)
Her er det svært (208) at vælge citat, så LÆS selv bogen, men dog lidt: "Kun én af de tre religioner vil kunne have ret . . . Alle de tre religioner gør krav på at have deres respektive åbenbaringer fra én og samme Gud. . . Hvis det erkendes, at den identiske stræben er af større betydning end forskelligheden af de veje, den bevæger sig ad, vil tilhængerne af de forskellige religioner også kunne tolerere, respektere, værdsætte, beundre og elske hinandens forskellige tro . . ."
Altså en kraftig appel om at samarbejde, og Toynbee glæder sig over det økumeniske arbejde.
Han efterlyser et større engagement i tidens brændende spørgsmål, og endelig mener han, at religionerne skal befri sig for "aflejringer" på den oprindelige kerne.
"Hvad med jomfrufødslen, genopstandelsen, himmelfarten? Kan en kristen stadig regnes for kristen, hvis han holder op med at tro på alle disse vigtige kristne dogmer . . .? (221)
"Det forekommer usandsynligt, at længslen efter vished nogensinde vil kunne får mennesket til at opgive at bruge de åndsevner, det har. . .og denne stædige intellektuelle opposition vil dogmerne altid strande på, medmindre deres traditionelle krav om absolut gyldighed bliver opgivet. . ." (224)

I den sidste del af bogen har jeg ikke fundet meget, der er værd at citere. Denne del bærer tydeligt præg af at være skrevet for ca. 50 år siden. Det er dystre fremtidsbetragtninger, hvor Toynbee skyder en del ved siden af. Det er lidt ærgerligt.
Men stik imod min forventning er det Toynbees mening, at "religionen er menneskets sande mål.. . Vil vesterlændingen og det vesterlandsk påvirkede menneske kunne genvinde brugen af sin evne for åndelig kontemplation?"

(læst august 2014)

Jean Guitton, Boris og Griscka Bogdanov: Gud og videnskaben

Fra min egen boghylde henter jeg med få års mellemrum denne bog frem.
Den er fra 1991. 
På bagsiden står dette: 
"Har vor større fysiske viden ikke medført, at vi nu må omvurdere forholdet mellem ånd og materie?
Må vi ikke erkende, at troen på en skabende kraft ikke blot er mulig, men sandsynlig?
Den berømte franske religionsfilosof Jean Guitton diskuterer universet og tilværelsens problemer med astrofysikerne Grichka og Igor Bogdanov, således at den forudsætningsløse læser også kan være med.
S. 55 får man at vide, at hvert eneste snefnug i hele verden er unikt. DET er da ufatteligt.
s. 72 Hvis man tænker sig et atom pustet op til en kæmpekugle med dia 200 meter. I denne størrelse fylder atomkernen ikke mere end et støvkorn!!!
s. 73 "Hvis jeg repræsenterer protonen i en iltkerne ved et knappenålshoved anbragt på bordet her i Paris, så vil elektronen bevæge sig rundt i en cirkel, der passerer gennem Holland, Tyskland og Spanien" siger Grischka
Forinden udtaler Guitton, "Antallet af dele i en sådan stofpartikel er derfor hinsides vores fatteevne og kan ligefrem virke skrækindjagende. "
Det er som reaktion på GB's beskrivelse, at hvis han ville tælle atomerne i et gran salt og kunne tælle en milliard i sekundet, skulle han bruge 5000 år for at nå det. 
Eller hvad med dette (87) En blomst er frygtelig kompleks. Den består af milliarder og atter milliarder af atomer (hvis antal overgår samtlige væsner, der kan tælles på denne klode eller sandskorn ved havets bred. , "atomer, som vibrerer, som svinger omkring deres ustabile ligevægtspunkter. "
97 Niels Bohr: "Deres teori er vanvittig, men ikke vanvittig nok til at være rigtig"
Dette morede det Bohr at sige, når en eller anden kom for at forklare en ny idé. 
101 Teilhard mente, at hele universet, helt ned til dens allermindste partikel, er bærer af en vis grad af bevidsthed. (de Chardin står på min reol. Hans bog er delvis læst, men er ikke nem at forstå for amatører som mig).(Nå, jeg må ha givet den til Sigrid, som interesserer sig for filosofi)
Og dette er da smukt! (140) "Jeg tror, at universet er et budskab repræsenteret som en hemmelig kode, en kosmisk kode, og at videnskabsmændenes opgave er at tyde denne kode" (Heinz Pagels)
EPILOG
Hvorfor er der noget og ikke intet?
s. 144: Universet: Milliarder  af milliarder af stjerner spredt i milliarder af galakser, som råber til hinanden i et tavst, iskoldt, uendeligt tomrum.. Tanken viger tilbage med gysen over for dette univers så forskelligt fra den selv, og som forekommer den at være uhyrligt, tyrannisk og fjendtligt.: Hvorfor findes det? Og hvorfor findes vi i det? 
150313

Richard Dawkins: Illusionen om Gud

 

Med afsæt i Charles Darwins teorier om verdens tilblivelse og menneskelivets opståen leverer den engelske biolog Richard Dawkins i The God Delusion et polemisk indlæg i debatten om Guds eksistens. I bogen kritiseres hovedreligionerne - navnlig kristendom og islam - for deres krav om særstatus i en moderne tidsalder, og med afsæt i en række aktuelle sager af religionspolitisk karakter (bl.a. Muhammed-sagen) påviser forfatteren nødvendigheden af en kritisk stillingtagen til synspunkter, der baserer sig på religiøs overbevisning.

Det er de færreste af os, der i dag tror på Jupiter, Odin, tandfeen eller havenisser. Men hvad med den kristne Gud, hvad med Allah, hvad med troen på jomfrufødsler og Pavens ufejlbarlighed - er det ikke blot eksempler på overtro, der har overlevet takket være det omgivende samfunds frygt for at træde religiøse magtgrupper over tæerne? Og bør vi ikke stille kritiske spørgsmål til disse magtgruppers brug af religionen som begrundelse for handlinger, der strider mod demokratiske principper?

"Det onde, naturhistorisk set" er undertitlen, så deen måtte jeg absolut læse.
og denne bog er igen et heldigt og tilfældigt valg fra bibliotekets hylder.
Populærvidenskab på en god og oplysende måde.
Som jeg plejer, vælger jeg en række citater.
Følgende er noget jeg har læst før, men det er så fantastisk, at jeg må ha det med her:
Den engelske fysiker Paul Davies taler om "et kosmisk samarbejde af en så uhyre usandsynlig natur, at man dårligt kan undgå at få indtryk af, at et eller andet grundprincip er på spil." . . ."Hvis naturen havde valgt en anden talmængde, der blot var en smule anderledes, ville verden have
været et helt andet sted. Formentlig ville vi slet ikke have været her og kunnet se den." s. 30
"Vores univers blev født i en form af grænseløs vildskab, som banede vejen for kreativitet. De implicerede kræfter var virkelige og moralsk neutrale og repræsenterede hverken godt eller ondt, men det var hele tiden vigtigt, at de var mere eller mindre ligeligt afstemt. Uden dette element af ligevægt ville al aktivitet forlængst være ophørt. Og jeg tror, at sådan en balance selv på vort lille personlige plan er og bliver af afgørende betydning."  s. 39
"Der må være, gyldige naturlige grunde til det ondes eksistens. Grunde, der er overbevisende nok til at hjælpe os med at forstå, hvorfor djævelen stadig har så mange af de gode melodier. . ." s.. 40
I flere kapitler viser forfatteren i sin egenskab af biolog mange eksempler inden for sit eget felt og desuden etnologi,  antropologi, mytologi og historie på, at mennesket ikke har opfundet "det onde", men at det har været der siden tidernes morgen som en nødvendig del. At der skal være balance imellem det gode og det onde: 'Den gyldne middelvej' og 'Guldlok-effekten.'
På s. 182 fortæller han om ti landsbyer i Amazonlandet. Der er måske 1500 mennesker i alt, og de taler 4 forskellige hovedsprog. Trods dette lever de i fredelig sameksistens.
Dette er så sjældent i denne ufuldkomne verden.
Om ritualmord: s. 190 fortæller han om Søren Kierkegaard og dennes vanskelighed med at forlige sig med fortællingen om Abraham, der var villig til at ofre sin eneste søn for sin tro. SK kalder dette et "uhyrligt paradoks".
Om krig: . . . "begrebet en "retfærdig" krig bliver vanskeligt eller umuligt at retfærdiggøre, når begge parter hævder at have den samme gud på sin side" s. 198
s. 215 om retten til at eje skydevåben i Amerika, medmindre man er uhelbredeligt sindssyg eller straffet.
s. 216 om det besynderlige i, at bøger om "virkelige forbrydelser" og kriminalromaner er så populære (min egen vurdering)
240 Indførelsen af begrebet "memer" (Dawkins betegnelse for kulturens overførselsenheder som generne er genetikkens)

s. 299  Om naturen , der er ubevidst og derfor uden moral. "I sin  "svar på Jobs Spørgsmål" siger Jung, at Job i dette tilfælde er Job er Gud moralsk overlegen, idet Gud handler som om "magt er ret". . . .
Der er naturligvis meget mere, jeg kunne citere, men igen, læs selv bogen. Den kan jeg varmt anbefale.
020712