Langt nede                                            Nick Hornby

About a Boy                                           samme

Hvordan man er et godt menneske         samme

Empire Falls                                          Richard Russo

Beretninger om beskyttelse                   Erik Fosnes Hansen

Salme ved rejsens afslutning                 do   do

Korrektioner                                         Jonathan Frazer

Vi, de druknede                                    Carsten Jensen

Nattog til Lissabon                                Pascal Mercier

A Fraction of the Whole                         Steve Stoltz

I denne roman møder 4 selvmordskandidater hinanden på toppen af et højhus i London. De er meget forskellige, men mødet forårsager, at ingen af dem alligevel hopper ud. De mødes flere gange i den kommende tid, og selv om de ikke direkte kan hjælpe hinanden, så er der ingen af dem, der gentager sit selvmordsforsøg.
Personerne er: en mor, der har ofret sig for sin handicappede søn, en tv-producer, som har siddet i fængsel for at have haft sex med en 15-årig og derfor har mistet sin familie, sin omgangskreds + job. Så er der teenageren, som lægger sig ud med alle pga. sit sprog og sin ubetænksomme opførsel. Og endelig den amerikanske student og musiker, som må ernære sig som pizzabud.
Bogen er tankevækkende, men humoristisk og indimellem ustyrligt morsom.

Denne bog har mange kvaliteter. Den handler mest om en mand, Will, der er tilskuer til livet, indtil han indser, at han selv er skyld i, at han holdes udenfor. Han har en behagelig tilværelse, men dybt kedsommelig.
Hovedpersonen, drengen Marcus, bliver mobbet i skolen, fordi han er anderledes end de andre, både i opførsel, interesser og tøj.
Hans mor, Fiona, en tidligere hippie, gør ikke livert lettere for Marcus trods sine gode intentioner. Han skal leve op til hendes idealer og ikke følge 'flokken' af kammerater.
På et tidspunkt forsøger hun selvmord, og det gør at Marcus må påtage sig en beskytterrolle over for hende. Han er kun 12 år!
Derefter knytter Marcus sig meget tæt til Will, som aldeles ikke er interesseret, men efterhånden får de begge brug for hinanden.
Will møder Rachel, som er meget anderledes end ham, men som han føler er kvinden i hans liv. (Han har naturligvis haft utallige kortvarige, uforpligtende affærer). Rachels søn, Ali, er med til at komplicere tingene.
Det er næsten nemmere at remse op, hvad denne bog ikke handler om; men læs den, den er meget anderledes end noget andet, jeg har læst.
Og så er den fuld af humor!
På engelsk er den rimeligt let at læse. Det valgte jeg 'to brush up my English.'

Forfatteren er et nyt bekendtskab for mig, men efter at have læst 'About a Boy' kastede jeg mig over denne og blev begejstret. Den handler om et ægteskab, der knager i fugerne og er nærved at ende med skilsmisse. Undervejs sker der mange, sære ting, også helt usandsynlige, men NH's måde at fortælle på er med megen humor. Han beskriver svære problemer på en måde, så man bestemt ikke keder sig. Han kan sammenlignes lidt med Julian Barnes og især David Lodge (Bytte plads).

Richard Russo: Empire Falls

Da jeg nåede til sidste side, var jeg ked af, at bogen var slut, selv om der var tider, hvor den føltes lidt lang. Jeg læste den på engelsk, og der var kun få gloser jeg nødvendigvis måtte slå op for at få det fulde udbytte af teksten.
Handlingen udspiller sig i en by i midtvesten, USA. Blandt almindelige mennesker, hvor vi hører om intriger, mærkelige skæbner, mobning, mord og uforløst kærlighed.
Personerne føles meget levende. Nigel, som altid vil gøre det så godt for andre mennesker, med større eller mindre held. Hans far, Max, som er en superegoist, lidt karikeret?, men måske findes denne type så rendyrket som her. Janine, Nigels x-kone, som oplever sexuel nydelse for første gang med charlatanen Walt. Og der er den excentriske og intrigante millionærfrue, mrs. Whiting, som styrer næsten alt i den lille by, hendes invalide datter Cindy og faren, og den mærkelig og mutte dreng, John Voss.
Og mange flere.
Det er en skildring af hverdagsliv i en lilleby. Bogen er både rørende og fuld af humor.

Bogen er på 482 sider!
110810

Denne forfatter skriver, så man hører englene synge. Det er dejlige fortællinger, som man bliver lidt klogere af at læse. Og så er sproget altså nærmest guddommeligt. Hvis en bog skulle læses igen, så bliver det denne. En gennemgang af handlingerne vil ikke yde bogen retfærdighed. Der er 3-4 fortællinger, som alle fanger en ind. Senere vil jeg udbrede mig lidt mere om denne forfatter, som ikke altid finder et egnet emne. Fx var jeg ikke speceilt begejstret for 'Løvekvinden', da den er meget speciel. Lidt for særpræget til rigtigt at at virke troværdig.
Mere om alt dette senere.

Med skibsorkestrets syv medlemmer og deres livshistorie i centrum skildres Titanics forlis i 1912 og samtidig en epokes undergang op mod 1. verdenskrig

Må jeg genlæse, så jeg kan komme med min absolut positive vurdering !🙂

Denne bog forventede jeg meget af, men jeg må tilstå jeg blev skuffet. Den skulle være den store, amerikanske samtidsroman.
Stor er den i hvert fald, 608 sider.
Hvem har tid til at læse så meget, når der er lange, uvedkommende og derfor uinteressante passager? Dem sprang jeg efterhåneden over, for de havde ingen betydning for handlingen.
Når det er sagt, så er der rigtig meget godt i bogen.
Skildringen af faren Alfred fremadskridende Alzheimer virker meget ægte. Den typisk amerikanske husmor, Enid, som går op i en masse ligegyldige småting, indtil man næsten mod slutningen opdager, at hun 'ett er så ring' endda'. og at hun altid har haft problemer med sin knudemand. Der er også gode, indfølende portrætter af de 3 børn, datteren Denise, som vikler sig ind i en masse rod, broren, Chip, som altid er uheldig, både i jobs og kærlighed, og endelig den ældste, Gary, som ligner sin far, men alligevel modsat ham er 'under tøflen' Nogle af figurerne virker let karikerede, fx Enid. Så dum kan da næsten ingen voksen kvinde være.
Nå, men læs bogen og døm selv.
Hos mig får den kun 3 stjerner.
(100111)

 

Nu er jeg nået til side 150, og jeg glæder mig til de næste 500 sider.
Det er en fantastisk bog, som slet ikke kan anmeldes retfærdigt. Den rummer det hele, men med hovedvægten på de forliste søfolks historie, de folk, hvis historie ikke før er blevet skrevet.
Senere vil jeg anmelde bogen mere fyldestgørende.
Tænk, at nogle kritikere ikke er begejstrede. Jeg tror de simpelthen er misundelige over, at de ikke selv har skrevet bogen!!!
Bogen er forlængst læst færdig, og jeg håber at få den til en rund fødselsdag. 😉 Det må være en anbefaling i sig selv.

(læst januar 2010)
Desværre har jeg læst denne bog i småbidder, så jeg kan ikke yde den retfærdighed.
Så jeg må genlæse den til sommer, hvor jeg ikke skal læse bøger på omkring 600 sider i min litteraturgruppe hver 14. dag.

Her er dog et par citater, som rammer mig:
'Jeg ville ikke kunne leve i en verden uden katedraler. Jeg har brug for deres skønhed og ophøjethed. Jeg har brug for dem som en modvægt mod verdens banalitet. ---Jeg vil høre orglets brusende klange, denne oversvømmelse af overjordiske toner.' - - -
'Dette bud, dette vanvittige, abnorme bud, at man skal elske sine fjender, er udtænkt med det formål at knække mennesker, berøve dem ethvert mod og enhver selvtillid og gøre dem føjelige i tyrannernes hænder, for at de ikke skal finde styrke til at sætte sig op mod dem, om nødvendigt med våben'.

Og mange andre gode citater kunne jeg nævne, men læs selv og giv dig god tid!

(læst i sommeren 2009)   (700 sider!)
Dvs. læst er så meget sagt. Jeg har læst 1/3 af den, men er allerede nu overbevist om, at den er et mesterværk. Sædvanligvis går jeg ikke i gang med bøger af det omfang, men jeg fik den ufrivilligt igennem en bogklub, hvor jeg ikke havde nået at afbestille månedens tilbud, 3 bøger for ca. 300 kr. i en lousy indbinding. Nå, jeg skulle have noget for de surt udgivne kroner, så da jeg skulle have læsestof med i mit job som kustode på Irenes udstilling i Levins Hus, så valgte jeg denne.
Og det fortrød jeg ikke. Og der er læsning nok til resten af sommeren.
Handlingen er umulig at gengive uden at genfortælle næsten hele bogen; måske gør jeg et forsøg senere.
Men bogen er en alvorlig satire, en bog med masser af filosofiske betragtninger, som sættes i gang af de mest dagligdags hændelser. Den er samfundsrevsende og menneskeklog, den er alt, hvad man kan sig ønske af en bog.
Hvis du kun må ha én bog med på en øde ø, i fængsel eller hvor man nu tilbringer rigtig lang tid, så vælg denne. Den er bedre end biblen og Shakespeare.
Læs den. Og den er læsbar også på engelsk, selv om det nok nedsætter læsetempoet. Des mere tid er der til at nyde alle forfatterens finurligheder.

Yasmina Khadra: Attentatet