Index

Den spiselige kvinde, Margaret Atwood

Ordentligt arbejde, David Lodge

Theos rejse, Catherine Clément

Sjælesøstre, Sarah Waters

Berlinerpoplerne, Anne B. Ragde

En verdenshistorie i 10 ½ kapitel, Julian Barnes

Mens jeg var væk, Sue Miller

Pigeliv, kvindeliv, Alice MOnroe

Gertrud og Claudius, John Updike

Hele verdens vrede, Maarten ´t Hart:

 

 

 

Margaret Atwood: 'Den spiselige kvinde'

 
Noget der sjældent hænder mig er, at jeg er skuffet, når en bog er slut, men det skete med denne.
Handlingen  foregår i tresserne. Hovedpersonen Marian kan ikke finde ud af sig selv og hvad hendes mål er i livet.
Hun er collegeuddannet, men må nøjes med et dødssygt job i et markedsanalyseselskab.  Hun bor sammen med Ainsley, som på et tidspunkt vil være alene-mor og til det formål søger efter en passende mand. Marian selv bliver forlovet med respektable jurastuderende Peter. Men så møder hun Duncan. Bogen har ikke nogen happy end, men Marian er blevet mere afklaret.
Der er mange morsomme og barokke situationer, Sproget er fantastisk, meget rammende, når en persons bevæggrunde analyseres.
Den kan jeg på det varmeste anbefale, selv om den måske er lidt amerikansk. Ægteskabet betragtes som en kvindes bedste karrieremulighed. Bortset fra det virker bogen ikke uaktuel. Den har stadig meget at sige nutidens unge piger med romantiske drømme, tror jeg.
(Læst juni 2010, 292 sider)

David Lodge: 'Ordentligt arbejde'


Tankevækkende og også morsom bog om 2 forskellige verdener, nemlig universitetes lidt verdensfjerne og den praktiske verden. Den første er repræsenteret ved Robyn, som er venstreorienteret og går meget ind for kvindesag og ligestiling, Den anden ved den hårdtarbejdende virksomhedsleder, Vic, som er ret konservativ.
Robyn får som den yngste og senest ansatte på litteraturstudiet til opgave at følge Vic i hans arbejde en dag om ugen. Det kommer der mange pudsige scener ud af, da de ustandselig er på kant med hinanden. Dette ændrer sig dog i løbet af bogen.
Den kan være ret krævende at læse, hvis man ikke, som jeg ikke, har megen viden om sammenlignende litteratur og lignende emner. Begyndelsen kan være lidt sej at komme igennem, men bliv alligevel hængende. Det lønner sig.

Cathérine Clément: Theos rejse

Denne bog har jeg fået anbefalet af Pauls datter, Ursula, som svar på Margrethes spørgsmål om, hvilken religion, hun tilhører, da hun bor i Italien.
Bogen beskriver på en sjov, barnlig måde de forskellige store religioner, foreløbig jødedommen, kristendommen og islam.
Det barnlige fremkommer ved, at forfatteren lader en dreng, Theo foretage en slags dannelsesrejse (sammen med en rig tante) igennem de forskellige religiøse kendte steder, fx Jerusalem, som er et helligt sted for de 3 nævnte religioner. Man frydes (som agnostiker, måske ateist) over de absurde love og regler alle de nævnte religioner indeholder. Og alle hævder at tro på den eneste sande religion! Siden kommer Theo til Indien, og kommer her i berøring med hinduismen og buddhismen. Her er megen overtro, især i hinduismen, men hvor megen overtro er der ikke i kristendommen? Da forfatteren er fransk, kommer hun også ind på forskellen på katolicisme og protestantisme.
Desværre kom jeg kun ½vejs igennem bogen, men jeg vil læse den færdig snarest. Den er på små 600 sider.

22. september.
( Idag er det 4 måneder, siden Paul og jeg mødtes på facebook).
Nu er jeg færdig med bogen, og den er absolut værd at læse til ende, når man som jeg er så 'heldig' at ramle ind i en influenza, så tiden alligevel skal udnyttes bedst muligt, uden for megen fysisk anstrengelse. Nå men:
Theo finder ud af, at alle religioner er ligeværdige. Og det er en konklusion jeg tilfulde kan tilslutte mig.

Sarah Waters: Sjælesøstre



Bogen foregår i viktoriatidens England. En ung kvinde med et nervøst gemyt melder sig som besøgsven i et kvindefængsel. Dette fængsel er ubeskrivelig rædselsfuldt. Hovedpersonen fatter særlig interesse for en fange, der har været medium, spiritist. Efterhånden bliver hendes følelser mere og mere intense, og fangen opildner hende, sender hende gaver på mystisk vis. Slutningen skal selvfølgelig ikke røbes, men jeg gættede den i hvert fald ikke før meget sent. Jeg har læst den 2 gange, og jeg kan på det varmeste anbefale den. Den er velskrevet, mystisk, spændende og vedkommende. Den fik en bookerpris i år ?.

Anne B. Ragde: Berlinerpoplerne


Denne bog er jeg netop i gang med, og jeg forstår godt folks begejstring for den. (juli 2008)
Den er utrolig velskrevet i et personligt sprog, den er underholdende, og der er også ting, man kan snakke om bagefter.
Et lille forbehold har jeg dog: Der er måske for meget effektjageri nogle steder. Fx er bøssebroren næsten for karikeret.
Bedemanden virker ægte, og svineavleren ligeså.
Det selvmord bogen starter med er måske en anelse for konstrueret.
Nå, jeg læser videre og håber bogen vil egne sig til vores litteraturgruppe.



Julian Barnes: En verdenshistorie i 10½ kapitel


Hvordan kan man anbefale denne bog, som er noget af et misfoster, en sammenblanding af facts og myter, skrevet dels som noveller og dels som små debatindlæg? Jeg blev dog så grebet af bogen, at jeg ikke kunne slippe den igen. Den er skrevet i et helt fantastisk sprog, varieret efter indholdet. Der kredses meget om Ararat, bjerget hvor Arken med Noah og diverse dyr strandede efter syndfloden. Også træorme forekommer i næsten hvert kapitel. Det er ikke en beretning om krige, men snarere om almindelige menneskers lod, især under ekstreme betingelser, som enten naturen eller deres egen religiøse fanatisme sætter dem i. Også paradis får vi en mundsmag af. Det er ikke et sted man ville ønske at komme. Indimellem er den extremt morsom, bogen. Måske fokuseres der for meget på menneskenes dumhed og godtroenhed, men det er for det meste blændende gjort.


Sue Miller: Mens jeg var væk


Hovedpersonen lever en respektabel tilværelse som dyrlæge, gift med en præst; men en dag indhentes hun af sin lidt blakkede fortid, hvor hun har oplevet at et af medlemmerne i kollektivet blev brutalt myrdet. Mordet blev ikke opklaret. Bofællesskabet fik en brat ende, også pga. folks sladren. Gerningsmanden tilstår nu mange år efter over for Joey, og hun føler at hun må anmelde ham. Det lykkes dog ikke, og han trækker sin tilståelse tilbage. Man kan ikke undgå en vis medfølelse med ham og en vis afstandtagen fra offeret, som ellers har været yderst positivt beskrevet. 
Bogen er absolut værd at læse. Måske læser jeg den selv igen!


Alice Munro: Pigeliv & kvindeliv


Denne roman er ubeskrivelig. Den er i særklasse. Munros sprog er uforligneligt. Bogen kaldes en roman, men er i virkeligheden en samling noveller efter min mening, hver med sin særlige pointe.
AM har sin force i novellen, og det mærkes også tydeligt i denne roman; men det forringer den ikke. Man ønsker bare at få mere. Jeg mangler ord for min fascination af Alice Munro. Denne bog og de andre, hun har skrevet, kan varmt anbefales. En sådan indsigt i menneskelivet er det kun få der besidder. Scenen er en lille by i Canada; men de begivenheder, der berettes om, er, hvor små de end kan synes, noget der  kunne foregå  hvorsomhelst. Et spejl af verden i en 'vandpyt'.


John Updike: Gertrud og Claudius


Helt tilfældigt faldt jeg over denne bog og lige så tilfældigt slog jeg op i den af den store stak, som jeg sædvanligvis slæber hjem fra biblioteket, så der ikke er plads til mad i rygsækken.
Den viser sig at være en yderst velskreven bog om Hamlets mor og onklen, dette par som tilsyneladende er et par afskyelige skurke. Forfatteren skildrer dem som levende mennesker, der forelsker sig dybt i hinanden. Ægteskabet er ganske vist forhastet og hænger sammen med Claudius' nyvakte drømme om at blive konge, han den evige lillebror, der altid har stået i skyggen af sin bror. Personerne skifter navne i bogen, og det er lidt forvirrende, men skyldes, at de 3 dele, som romanen består af, er baseret på 3 forskellige kilder. Hvordan et sagn kan opstå om en konge (midt i kongerækken, for vi befinder os i middelalderen) det er lidt gådefuldt. Efter bogen så jeg filmen og blev lidt klogere på intrigen.
Sproget er mesterligt, og oversættelsen helt suveræn.
Egner sig til en litteraturgruppe, fordi den kan føre vidt omkring.

Maarten ´t Hart: Hele verdens vrede


En meget charmerende bog om et uopklaret mord på en politibetjent. Trods mordet kommer den ikke på min krimiliste, fordi den ville skuffe deciderede krimilæsere. Men man får et godt indblik i livet i en hollandsk by, der er stærkt præget af forskellige religiøse strømninger, nogle har næsten kun navnet til forskel. Der er flere urkomiske scener, og i det hele taget er bogen fortalt med lune og vid og stort kendskab til klassisk musik, som man næsten kan høre og i hvert fald får lyst til at høre. Desuden er der refleksioner over livet, døden, kærligheden og meget mere på 300 sider.