Anne B. Ragde: Berlinerpoplerne
Denne bog er jeg netop i gang med, og jeg forstår godt folks begejstring for den. (juli 2008)
Den er utrolig velskrevet i et personligt sprog, den er underholdende, og der er også ting, man kan snakke om bagefter.
Et lille forbehold har jeg dog: Der er måske for meget effektjageri nogle steder. Fx er bøssebroren næsten for karikeret.
Bedemanden virker ægte, og svineavleren ligeså.
Det selvmord bogen starter med er måske en anelse for konstrueret.
Nå, jeg læser videre og håber bogen vil egne sig til vores litteraturgruppe.


Julian Barnes: En verdenshistorie i 10½ kapitel
Hvordan kan man anbefale denne bog, som er noget af et misfoster, en sammenblanding af facts og myter, skrevet dels som noveller og dels som små debatindlæg? Jeg blev dog så grebet af bogen, at jeg ikke kunne slippe den igen. Den er skrevet i et helt fantastisk sprog, varieret efter indholdet. Der kredses meget om Ararat, bjerget hvor Arken med Noah og diverse dyr strandede efter syndfloden. Også træorme forekommer i næsten hvert kapitel. Det er ikke en beretning om krige, men snarere om almindelige menneskers lod, især under ekstreme betingelser, som enten naturen eller deres egen religiøse fanatisme sætter dem i. Også paradis får vi en mundsmag af. Det er ikke et sted man ville ønske at komme. Indimellem er den extremt morsom, bogen. Måske fokuseres der for meget på menneskenes dumhed og godtroenhed, men det er for det meste blændende gjort.


Julian Barnes: En trekanthistorie
Efter den vellykkede læsning af 'verdenshistorien' gik jeg så i gang med denne, som jeg stort set er ret begejstret for.
Det er dog ligesom forfatteren ikke holder måde med løjerne. Pludselig er det hele nærmest en farce. Jeg læser den dog til ende, Og så med 'andre briller'.


John Updike: Gertrud og Claudius
Helt tilfældigt faldt jeg over denne bog og lige så tilfældigt slog jeg op i den af den store stak, som jeg sædvanligvis slæber hjem fra biblioteket, så der ikke er plads til mad i rygsækken.
Den viser sig at være en yderst velskreven bog om Hamlets mor og onklen, dette par som tilsyneladende er et par afskyelige skurke. Forfatteren skildrer dem som levende mennesker, der forelsker sig dybt i hinanden. Ægteskabet er ganske vist forhastet og hænger sammen med Claudius' nyvakte drømme om at blive konge, han den evige lillebror, der altid har stået i skyggen af sin bror. Personerne skifter navne i bogen, og det er lidt forvirrende, men skyldes, at de 3 dele, som romanen består af, er baseret på 3 forskellige kilder. Hvordan et sagn kan opstå om en konge (midt i kongerækken, for vi befinder os i middelalderen) det er lidt gådefuldt. Efter bogen så jeg filmen og blev lidt klogere på intrigen.
Sproget er mesterligt, og oversættelsen helt suveræn.
Egner sig til en litteraturgruppe, fordi den kan føre vidt omkring.

Maarten ´t Haart; Hele verdens vrede
En meget charmerende bog om et uopklaret mord på en politibetjent. Trods mordet kommer den ikke på min krimiliste, fordi den ville skuffe deciderede krimilæsere. Men man får et godt indblik i livet i en hollandsk by, der er stærkt præget af forskellige religiøse strømninger, nogle har næsten kun navnet til forskel. Der er flere urkomiske scener, og i det hele taget er bogen fortalt med lune og vid og stort kendskab til klassisk musik, som man næsten kan høre og i hvert fald får lyst til at høre. Desuden er der refleksioner over livet, døden, kærligheden og meget mere på 300 sider.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Knud Romer: 'Den som blinker er bange for døden'  
Dette er en meget smuk erindringsbog med et forfærdeligt indhold. Man tror ikke sine egne øjne, mens man læser om ikke alene børns, men også voksnes mobning af Knud og hans tyske mor. Handlingen foregår i tresserne, men Knud og hans familie bliver udskudt af samfundet, og faren, som ellers har haft mange kontakter til forskellige foreninger, melder sig ud i solidaritet.
Det er rystende læsning, og det er ikke en bog man slipper lige med det samme. Kan det virkelig være rigtigt, men alt virker så hudløst ærligt, at man tror på historien. Så kan moren nok så meget have været en ½psykotisk overklassetysker, og faren et neurotisk ordensmenneske. Barnet, Knud, er da totalt uskyldig i dette. Nogle voksne fra den tid må få røde ører, når de læser det, lærere, læger, naboer, hvis da de da ikke er så forhærdede, at de nægter at kende til det, som det var.
At Knuds mor ikke aner uråd, skyldes, at Knud derhjemme fortæller løgnehistorier om sin dag i skolen, den har haft fødselsdag, han har været oppe ved tavlen, hvor han i virkeligheden har været en tur under vandhanen, eller udsat for lignende raffinerede torturmetoder. Nogle kalder bogen et hævntogt, men det er en bog, som forfatteren har tænkt på at skrive hele sit liv. Nu er han midt i fyrrerne. Det har været en nødvendig bog for forfatteren for at komme videre i sit liv og for os andre, så vi ikke begår de samme fejltagelser en gang til.
Må han få mange priser for den!

Frank McCourt: 'Angelas aske'
Bogen handler om Franks egen fattige, irske, katolske barndom.
Der er skrevet utrolig meget om denne bog, som ikke kan undgå at røre enhver læser, så det jeg her skriver er ikke noget nyt. Bogen er skrevet i et meget enkelt sprog, netop som et barn tænker. Den er ualmindelig charmerende, og man skiftevis næsten græder eller ler, skønt det liv der beskrives, er fattigt og beskidt, og dog alligevel med glimt af godhed og næstekærlighed. 
Frank har stor selvindsigt og skåner ikke sig selv.
Alligevel havde det måske været bedre ikke at nævne Limerick ved navn, da indbyggerne her har været meget fortørnede over at være hængt ud, uretfærdigt, som de påstår. Så slemt var det ikke, ligesom de også påpeger diverse unøjagtigheder.
Resultatet er ikke desto mindre en bog, der bør nævnes blandt de ypperste i erindringslitteratur.
Nej, jeg opgiver at sige mere - læs i stedet alt hvad der er skrevet på nettet om denne vidunderlige bog.  


Barbara Kingsolver: Gifttræets evangelium
Denne bog er simpelthen fremragende. Den handler om en amerikansk familie i det daværende Congo, senere Zaire. Faderen er baptistmissionær, som stiler efter at døbe alle i den landsby, de kommer til at bo i. Han forstår overhovedet ingenting uden for sin egen snævre cirkel (og er måske en anelse karrikeret)
Bogen har 5 forskellige fortællere, moderen og de 4 døtre, hvoraf den yngste dog dør af et slangebid. Ruth May får dog det sidste ord i allersidste kapitel.
Disse piger er vidt forskellige, (måske næsten for forskellige til at virke helt troværdige); og det giver så forfatteren lejlighed at skildre begivenhederne ud fra 4 forskellige synsvinkler.
Først til slut forstår man titlen. Den skyldes simpelthen en forkert udtale af ordet Jesus på congolesisk eller hvad det nu er for et sprog de taler i netop den landsby, hvor det meste af handlingen foregår.
Det er en bog man bliver klogere af at læse og man er godt underholdt undervejs. Det er ikke sidste gang jeg læser den.


Lars Saabye Christensen: 'Halvbroderen'
Om denne bog er der allerede skrevet så meget, at jeg bare vil fortælle, at det har været den bedste læseoplevelse i mange år. Man skal have god tid, men så må man springe over nogle indholdsløse tv-programmer måske i stedet. Egentlig føles den ikke for lang. Det er en bog man fordyber sig i og lever med i. Den må efter min mening være et eksempel på magisk realisme. Den er smuk, grotesk, beskidt, munter, bare det altsammen, ligesom livet.




Jane Hamilton: 'Et kort over verden'
Alice, som arbejder som sundhedsplejerske på en skole i en af de amerikanske sydstater, bliver varetægtsfængslet pga. en falsk anklage for uterlighed. Hun gør ikke modstand, fordi hun er dybt deprimeret over, at en nabos barn er druknet, mens hun passede naboens og sine egne børn.
Skildringen af opholdet i fængslet er rystende. Da der kræves en høj kaution for at hun kan komme på fri fod før den egentlige retssag, ser hendes mand, Howard, sig nødsaget til at sælge deres gård. Beboerne i det lille samfund har altid set skævt til disse bymennesker, selv om de arbejder ihærdigt med deres landbrug.
Bogen har jeg læst i en gruppe, og vi var mere eller mindre optaget af bogen. Nogle syntes den var for lang, 395 sider.
Selv synes jeg den er helt i top. Sproget er smukt og varieret. Den rå tone hos Alices medfanger er ramt på kornet. Alligevel er de beskrevet som individuelle personligheder. De er alle sorte, og Alice bliver udsat for et voldeligt overfald i starten, fordi hun er hvid og har begået en forbrydelse over for et barn, sådan som de er overbevist om.
Veninden, Theresa, er troende katolik. Hun tilgiver Alice, er måske lidt for overjordisk engleagtig, hvorimod hovedpersonen Alice er et rigtigt menneske med fejl og gode sider.
Læs den! Jeg har læst den 2 gange!

 

 

 

 

 



Alice Munro: 'Min ungdoms veninde'
Alice Munro skriver helst noveller; men i novellens korte form er der lige så meget indhold som i en roman.
Hun er blevet sammenlignet med Tjekov; men selv synes hun det er for rosende.
I gruppen blev vi enige om at vi hver især skulle gennemgå en af novellerne. Jeg fik tildelt 'Hold mig fast, giv ikke slip'.
Hazel er blevet enke og tager en tur til Skotland for at finde sin mand, Jacks, rødder. Hun mener der må være mere i ham end den muntre, ligevægtige mand, der dog bliver ophidset, når nogen sætter spørgsmålstegn ved Vietnamkrigen, som for ham var den bedste tid. Han foretog 50 bombetogter og i sin egne øjne mener han (og måske også Hazel) at han er en helt.
Det lykkes ikke for Hazel at få mere klarhed over Jacks personlighed. -
De øvrige noveller er alle mesterlige, synes jeg; men i gruppen fik jeg kun medhold af en enkelt.
Jeg indrømmer, at der ikke er nogen færdig løsning i AM's noveller; men det er måske det der fascinerer mig.
Hun fortjener at læses af mange. Sproget er i særklasse.


Henning Mankell: 'Et gadebarns løfte'
Forfatteren er mest kendt for sine velskrevne krimier, som jeg har læst med stor fornøjelse.
Denne bog foregår i et unavngivet land i Afrika, og man mærker hurtigt, at forfatteren ved hvad han skriver om. Det er barske forhold, der fortælles om, og der er ikke nogen happy end. Alligevel får man indtrykket af stor livsvisdom hos hovedpersonen, som har været ude for at hans familie er blevet udslettet eller fordrevet fra deres landsby af en flok banditter. Det lykkes ham at flygte, men hans eneste fremtid findes på gaden. Læs også den!

Sue Miller: 'Mens jeg var væk'
Hovedpersonen lever en respektabel tilværelse som dyrlæge, gift med en præst; men en dag indhentes hun af sin lidt blakkede fortid, hvor hun har oplevet at et af medlemmerne i kollektivet blev brutalt myrdet. Mordet blev ikke opklaret. Bofællesskabet fik en brat ende, også pga. folks sladren. Gerningsmanden tilstår nu mange år efter over for Joey, og hun føler at hun må anmelde ham. Det lykkes dog ikke, og han trækker sin tilståelse tilbage. Man kan ikke undgå en vis medfølelse med ham og en vis afstandtagen fra offeret, som ellers har været yderst positivt beskrevet. 
Bogen er absolut værd at læse. Måske læser jeg den selv igen!



Doris Lessing: 'Den gode terrorist'
Man følger hovedpersonen, Alices, liv i et kollektiv, som er på tværs af det etablerede samfund. Hun er den, der på husmoderlig vis holder sammen på de højst forskellige medlemmer. På et tidspunkt bliver deres flirt med terrorister til blodig alvor.
Bogen er en klassiker for mig, da dens problemstilling stadig er aktuel.
Den skiller jeg mig ikke af med nogensinde.

 


Margaret Forster: 'Mors drenge'
Harriet og Sheila er mødre til henholdsvis et offer for vold og en formodet voldsmand. De mødes og finder en masse lighedspunkter trods det forskellige udgangspunkt. Harriet pylrer om Joe, så det næsten ødelægger hendes eget liv. I sin grænseløse kærlighed svælger hun i lidelsen og jager drengen fra sig. Han kommer igennem den frygtelige hændelse ved egen kraft.
Sheila, som egentlig er Leos mormor, mister troen på Leo; men ganske uventet tager hendes gamle far Leos parti. Leo er selv et uskyldigt offer!
En tankevækkende bog!


Billie Letts: 'Her åbner Honk og Holler'
Dette er en umådelig charmerende roman om almindelige og alligevel originale amerikanere i en af sydstaterne.
Bogen er fuld af god psykologi og er skrevet med megen humor og medfølelse med sine personer.
Den er bedre end debutromanen 'Hvor hjertet er', som er en smule letbenet, og som bruger for mange opremsninger, så virkningen forfejles. Det er bare for meget.
Den fik jeg ikke læst til ende, må jeg  ærligt tilstå.


 

Louis de Bernières: 'Kaptajn Corellis mandolin'
Først ca. 150 sider inde i bogen bliver den rigtigt spændende, og man kan næsten ikke lægge den fra sig igen. Da jeg havde fået bogen anbefalet fra gode venner, holdt jeg ud, selv om jeg havde lidt svært ved det. Bogen har et utal af personer, og nogle forekommer at være lidt uvedkommende. Det er en bog jeg fra nu af glæder mig til at fordybe mig i, når tv er for kedeligt.
Endnu er jeg ikke helt færdig; men jeg kan sige så meget, at det er en bog for både mænd og kvinder. Dermed mener jeg at der indimellem er for detaljerede beskrivelser af grusomheder, som sådan en som jeg nærmest skal skimme. Og man mister bestemt sin barnetro, hvis der er noget tilbage af den.
Bogen veksler mellem historiske facts, romantiske beskrivelser, dog ikke for meget, og burleske optrin.
Sproget er helt formidabelt, forfatteren har et varieret sprog og nogle fine billeder. Og han har en dejlig humor, uden hvilken hverken livet eller bøgerne er til at komme igennem.
Der er en udmærket anmeldelse af denne bog et andet sted på nettet.
For at få det hele med, skal den sikkert læses 2 gange.


Fynn: 'Kære hr. Gud, det er Anna'
Det nysgerrige, videbegæelige og gammelkloge barn, Anna, er hovedpersonen i denne smukke bog om religion, matematik, astronomi, musik, sex og meget mere på et plan, hvor vi alle kan følge med. Anna er livfuld og har charme, så hun fortryller sine omgivelser. Man bliver lidt klogere på tilværelsen ved at læse den.
Naturligvis er det ikke en skildring af et barn, der virkelig har eksisteret, men udtryk for forfattens tanker om disse ting.
Selv har jeg læst den 2 gange, den ene gang på engelsk; men oversættelsen er god.
Tegningerne er også helt vidunderlige.
Læs den! Du vil ikke fortryde det!