Christopher Hitchens: "gud er ikke stor"

Denne bog er meget dækkende for min opfattelse.
CH skriver fantastisk godt. Han er endnu bedre end Richard Dawkins i "Illusionen om Gud" (se nedenfor). (RD staver vist gud med stort, mens DH konsekvent skriver med lille g). 
Bogen har Margrethe og jeg givet hinanden i julegave, så jeg har læst den færdig på en højhellig juledag! (2011)
CH har en masse karrierer bag sig, og han har skiftet tro 3 gange, altså nærmest pro forma, pga, giftermål. Han har deltaget i kirkehøjtider alle mulige steder, så alt i alt har han en grundig baggrundsviden om alle religioner, mener jeg.

Her kommeer jeg som sædvanlig med et par citater, da hele bogen kunne fortjene det, men læs den selv!

"Det er ikke mærkeligt, at religioner i første fække vælger at henvende sig til det store flertal, der består af fattige og forvirrede mennesker uden uddannelse." (s. 146)

Om kunsten: "Var det hele til ingen nytte . . . malernes, og arkitekternes og komponisternes formidable stræben efter at frembringe værker af eviggyldig værdi, pragtfulde vidnesbyrd om guds storhed?
Selvfølgelig var det ikke det" (189)
(190) taler han om "de næsten mirakuløse frembringelser af Homer, Shakespeare, Milton, Tolstoj og Proust (og nok også Dostojevskij, min tilføjelse) . De er alle "menneskeskabte", (selv om man en gang imellem er på nippet til at tvivle, når talen fx falder på Mozart)"

Af dette citat (286) fremgår det at CH betragter mange despotier som religiøse styreformer.
"de absolutiske regimer, der forlanger, at borgerne med krop og sjæl og i et og alt lægger deres personlighed og individuelle personlighed i hænderne på staten . . ."
Udover nazismen og stalinismen tænker globetrotteren CH her på regimet i Nordkorea, det mest deprimerende sted, han nogensinde har besøgt.

Masser af filosoffer bliver nævnt, bl.a. den i samtiden forkætrede Spinoza, min yndlingsfilosof, der var panteist: gud er i naturen. Det siger med 4 små ord alt, hvad jeg også mener.

Måske er det naivt af mig særligt at rammes af spørgsmålet om, hvem der har skabt skaberen?
Og det ondes problem (teodicé-problemet) har endnu ingen kunnet give mig tilfredsstillende svar på.

Som modvægt til ovenstående vil jeg nu se den oscarbelønnede Jesus-film af Zeffirelli.

(julen 2011)

Macneile Dixon: Støv og stjerner

Nedenstående, er jeg ved nærmere eftertanke kommet til at indse, er ønsketænkning.

For 12 år siden læste jeg 'Støv og stjerner'. Dengang var jeg meget optaget af bogen, men sidenhen har jeg glemt den.
Nu har jeg genlæst den, og fundet, at den er en sand åbenbaring af livsvisdom, som en skeptiker som jeg har brug for. Jeg satte dengang en masse streger og gjorde et væld af notater i margenen, men nu er bogen fuld af understregninger, som ikke engang er sat alle de allerbedste steder, for de er overalt.
Det er en sand vismand der taler. Han er uafhængig af ortodokse religioner og stivnede filosofier. Han tænker selvstændigt.
Hans konklusion er, at det er overvejende sandsynligt, at der er et liv efter døden.
Han støtter sig til andre vise mennesker gennem tiderne. (Desværre kun mænd). Kvinderne er ikke repræsenteret.
Her er et citat fra bogens indledning:
"Spørgsmålene trænger sig ind på os, spørgsmål, som der endnu ikke er givet tilfredsstillende svar på - om al tings oprindelse, om der er en Gud, om tid og rum, om sjælen, om meningen med tilværelsen, om vor endelige skæbne. "
"En skæbne ud af billioner er din. Skyldes det tilfældet eller Guds vilje, eller vælges den af dig selv i en tidligere inkarnation?"
Dixon vælger betegnelsen Gud, vel fordi alle har en fornemmelse af dette ord. Andre steder taler han om det sande, guderne, den første årsag.
Et citat mere "Jeg synes vi må betragte livet som en komedie så vel som en tragedie."
Bogen er en øjenåbner. Nu vil jeg tage den frem tit, nej have den liggende fremme. Den er en guldgrube af åndfulde tanker for at sige det lidt højstemt.
"At gå fra religionen til videnskaben er blot at flygte fra en tro til en anden, fra én slags uvidenhed og gætteri til en anden." (s. 39)
Om tankens flygtighed "Stenen lever længere end blomsten, skovens ege længere end mennesket. Og tanken, som gennemtrænger og studerer alt, hvad verden indeholder, som gør opdagelserne og gennemtrænger naturens hemmeligheder, er det mest flygtige af alt i tingenes hvirvlende runddans. Den svinder, mens de følelsesløse ting, den arbejder med forbliver."
Niels Bohr siger "Vi er både tilskuere og optrædende i tilværelsens store drama" (s. 51)
Det ondes problem
Både det gode og onde er nødvendigt for skabelsen af tilværelsen. Uden det onde var der kun stilstand og kedsommelighed. Begge dele er nødvendige og kan ikke deles op i Gud og Satan.
"Heraklit har ret: Verden er bygget op af modsætninger, og uden dem ville der ikke være nogen verden. De er endelige og uforenelige".
Berkeley: "Overdrivelser, mangler og kontraster udgør tilsammen verdens harmoni"
Dixon: " I sidste instans drejer det sig om, hvorvidt livsviljens bud stammer fra en gud eller en djævel"
"Hvis De ønsker at gøre menneskene lykkelige, så giv dem en opgave, en sag at kæmpe for, jo sværere, jo bedre"
Dixon taler om mirakler som sandsynlige, de bør i hvert fald undersøges, fordi hele livet er et mirakel.
Dixon langer ud efter asketerne, de, der fornægter livet:
"For at undslippe helvede hinsides har de skabt et helvede her." (s. 204)
"Det er ikke sandsynligt, at formålet med tilværelsen skulle være at undslippe den her. (s. 207) 
Selv om forfatteren har blik for verdens uretfærdighed og dens ubegribelige lidelser, så tror han alligevel at der er en mening med galskaben.
Dog vil jeg forsigtigt indvende, at han selv og de fleste af os i denne del af verden hører til de priviligerede, og så er det lettere at 'glemme' verdens elendighed.
Erindringsbrokker:
Darwin kunne aldrig få menneskets øje eller påfuglens hale, der af mangfoldige fjer danner betagende mønstre til at passe ind sin teori om 'Arternes oprindelse', selv om denne stemmer på mange punkter.
230610
Andre citater:
"Tænk bare på øjet. . . .Man kunne næsten kalde det et mirakel." (s. 117)
"Efter Kants mening kunne man heller ikke komme uden om spørgsmålet: Med hvilket formål udvikledes øjet og de øvrige organer?"
"Jeg ved godt, at læren om en hensigt er suspekt, at den kan sables ned og latterliggøres af kritikken, men alligevel kan jeg ikke se, hvordan vi skal komme uden om dette iboende 'mål'" (s. 118)
"Eller tænk på hukommelsen, det mest uforklarlige af alt. Når hukommelsen kommer på tale, står videnskaben magtesløs og må gå beskæmmet bort". (s. 317)
"Og nogle mennesker synes at føre en umådelig viden ind i verden. Hvordan kunne ellers Pascal allerede som barn erhverve sig sit omfattende kendskab til matematik eller Mozart sin viden om musik?" (s. 318)
"Skønt bevidstheden, denne det mest karakteristiske træk ved jeg'et, er omgivet af verden og hviler i den, hævder den sig dog som noget ganske enestående inden for alt det skabte." (s. 320)
Meningen med tilværelsen: "Vore evner og muligheder er  ikke døgnfluer i tiden, men går længere tilbage og vil leve længere. " (s. 362)
"Sjælen har ikke udviklet sig mht. en imaginær verden, den kan ikke give genklang, hvis der ikke lyder en tone fra universet udenom" (s. 362)
"Er mennesket en håndfuld støv, når det kan tænke sådanne tanker?" (s. 363)
240610

Eftertanker: Desværre tvivler jeg stadig på livet efter døden, hvor gerne jeg end ville tro. Men hvordan kobler man fornuften fra?
180710

Efter snak med Irene. Hvis der findes noget efter døden, må der også have været noget før.
Nogle af os forestiller os et individuelt liv, men det er nok det, der er humlen. Vi er dele af et større hele. (Sandskorn på stranden)
010810


Et link med andre gode citater fra Dixon:
http://www.ottonielsen.dk/om-forfatteren.htm

Citat andetsteds fra:
Altså, følgende passus kan gøre mig lige så forundret som LP var:

I den 
kristne verden forstås prædestination som Guds forudbestemmelse af mennesker til frelse - og af nogle - også til fortabelse. Ifølge Luther har Gud udvalgt mennesker til frelse, men ikke til fortabelse. Derimod mener Calvin at forudbestemmelse kun er mulig, hvis den gælder både frelse og fortabelse (kaldet dobbelte prædestination).

Og jeg tror visse såkaldte kristne stadig er af den opfattelse.
Hvorfor skulle de ellers nævne Luther tidlig og silde?









Jostein Gaarder: Maya

Denne bog fik jeg også fat på ved et rent tilfælde, da jeg ikke tror på skæbne.
Bogen er spækket med gode tanker og sentenser, så det ville blive en fuldstændig afskrivning, hvis jeg skulle få alle med. Det er tanker, jeg selv har gjort mig igennem mit lange liv.
Endnu har jeg kun læst 1/4 af bogen, men det er allerede en af mine favoritter. Jeg glæder mig over, når der som i aften, ikke er noget jeg absolut skal/vil se i tv, så jeg kan hellige mig læsningen.
Handlingen vil jeg ikke referere her, da den er et påskud til at fremkomme med dybe tanker.
Her er så nogle af de citater, som jeg føler rammer mine egne tanker om tingene. Og de er mere præcise end mine uklare fornemmelser.
Alligevel:
' Perspektiverne er så indviklede, at flere muligheder bør holdes åbne. Hvis der findes en skaber, hvem er han så? Og hvis der ingen skaber findes, hvad er så denne verden.'
(s. 56)
'- Der findes en verden. Sandsynlighedsmæssigt tangerer dette grænsen til det umulige. Det ville have været langt mere tilforladeligt, hvis der ved et tilfælde ikke havde eksisteret noget som helst. Så ville ingen under nogen omstændigheder have givet sig til at spørge, hvorfor der ikke fandtes noget.'
(s. 66)
En god iagttagelse:
'Men en stadig større del af menneskeheden har ladet sig indhylle i en optisk drivhuseffet, - - -
Natur er for mange mennesker blevet synonymt med fjernsynsbilleder, potteplanter og burfugle. og verdensrummet noget, der beskues i planetarier.'
(s. 75)
'Det tager nogle milliarder år at skabe et menneske. Og det tager et par sekunder at dø'.-
(s. 78)
Forfatteren har til min store glæde også læst Pierre Teilhard de Chardin. Vanskelig læsning, som jeg kæmpede mig igennem i min ungdom. Ham burde jeg tage ned fra hylden igen.
Mange flere citater kunne jeg vælge.
Nu fortsætter jeg med at læse.
290910




Videre i Jostein Gaarder

Richard Dawkins: Illusionen om Gud
Denne fantastiske bog har jeg læst før. Jeg har prøvet at købe den, men den er udsolgt alle steder.
Dawkins er ateist, og hans argumenter er så overbevisende, at jeg, der også er fritænker, nu bedre ved, hvorfor jeg er det.

At jeg håber, Dixon har ret, er ikke det samme som, at jeg også ved det, men altså bare håber, at alting ikke er slut med døden. Hvorfor er sådanne fantastiske væsener som mennesker opstået for bare at forsvinde igen? Alle de muligheder, alle de talenter, alle de fremragende kunstnere, som har skabt betagende kunst. Hvor er de henne? De må da være 'et sted'.
Men hvad med alle de absolut onde, Stalin og Hitler er dem, man altid først kommer i tanker, men også deres proselytter og i øvrigt alle krigsgale, fundamentalistiske mennesker. Eller hvad med de åndssvage eller dybt sindssyge? Hvis de ikke bliver helbredt, og hvordan det?, så vil de da ikke ha den mindste glæde af et efterliv.
Så forekommer hele tanken om en eller form for 'genfødelse' at være det, den er, nemlig et tankeeksperiment. Hvem skulle skelne mellem de onde og de gode? Nej, tanken er absurd.

Her er nogle citater:

s. 25 "Vi skal dø, og det gør os til de heldige. De fleste mennesker skal aldrig dø, fordi de aldrig vil blive født. . . . Blandt disse ufødte spøgelser er der helt sikkert digtere større end Keats og videnskabsmænd større end Newton . . . På trods af disse forbløffende odds er det dig og mig, i al vores almindelighed, der er her."

s. 42 Einstein " Jeg tror på Spinozas Gud, der åbenbarer sig i det værendes harmoni, ikke på en gud, der er optaget af menneskers skæbne og handlinger."
s. 44 "Den panteistiske gud må ikke forveksles med den indgribende, mirakeludvirkende, tankelæsende, straffende og bønhørende Gud fra bibelen. . ."
s. 53 . Dette citat bliver for langt, men det er en total afsløring af den gammeltestamentelige Gud, hvis 'personlighed' beskrives som utroligt frastødende.
s. 54. "Enhver kreativ intelligens, der er tilstrækkeligt kompleks til at designe nogetsomhelst,
er slutproduktet i en langstrakt proces af gradvis udvikling."
s. 130 "Hvad er det, der er så specielt ved det at tro? Er det ikke nøjagtigt lige så sandsynligt, at Gud ville belønne venlighed, gavmildhed eller ydmyghed? Eller oprigtighed?"
"Bertand Russell blev spurgt om, hvad han ville sige, hvis han efter sin død blev stillet over for Gud, og denne afkrævede et svar på, hvorfor han ikke havde troet på ham. " IKke tilstrækkeligt med beviser, Gud, ikke tilstrækkeligt med beviser."
s. 134 Om teodicé-problemet, bl.a. "Godhed indgår ikke i definitionen af Gud, det er kun et ønskværdigt karaktertræk ved ham."
s. 160 "Rovdyrene synes smukt 'designet' til at fange deres ofre, hvorimod ofrene synes lige så smukt 'designet' til at undslippe dem. Hvem holder Gud med?

s. 232 om cargo-kulturen, som er moderne religioner, som bl. a. opstår efter primitive samfunds møde med amerikanske tropper (WW2)-, hvis materielle overflod "gav soldaterne gudelignende status. . .Det er slående, at cargo-kulturer, som lignede hinanden, sprang frem uafhængigt af hinanden, som både geografisk og kulturelt lå langt fra hinanden." (170211)
Flere citater:
s. 370: ". . .den kristne religion, som jeg var opdraget indenfor, kun var én blandt mange uforligelige trosretninger. Fortalerne for religion erkender dette, og det skræmmer dem ofte".
s. 381: . . ."skelner Bennett i Breaking th Spell mellem troen på gud og troen på troen: Troen på at det er ønskværdigt at tro, selv om troen i sig selv er falsk. 'Jeg tror, hjælp min vantro' (Markus 9.24")
Mark Twain (383) "Jeg frygter ikke døden. jeg var død i flere milliarder år, før jeg blev født, uden at føle det mindste ubehag."
s. 402 Her opfordres man til at tænke på en barndomsoplevelse, men hvordan erindrer man det, "når ikke et eneste atom, som befinder sig i ens krop i dag, var der, da begivenheden fandt sted?"
Forordet er skrevet af Clement Kjersgaard. Det vil jeg lige skimme igen.
200211