Sommerprojekter

Har brændt en masse cd'er med Ulrich, som jeg først og fremmest forærede Ole til hans 70 års fødselsdag. Derudover til forskellige interesserede, altsammen for at udbrede kendskabet til denne fremragende musiker.

Desuden har jeg sat et par sange op, Margrethes og min og også Ingers. Desuden lavet en collage med Ole.

I øjeblikket er jeg i færd med at finde ud af, hvordan man (jeg) kan konvertere gamle kassettebånd til cd'er. Et kabel er købt, og jeg har installeret 2 programmer, som Christian anbefaler. Men nu er jeg gået i stå. Håber at få en lys idé i morgen (30.8.) Eller lidt mere hjælp!
Da bånd har en begrænset levetid, er det nærmset en nødvendighed, og Chr. siger, at han har gjort det med succes, så det kan altså lade sig gøre.

Hvad mere? Jo, forberedt vores internethold, Bittens og mit. Alle instruktioner skulle revideres, og det gik fint, indtil det viste sig, at jeg ikke kunne åbne Open Office-filer i Word. Så måtte det hele skrives om. Det gik lidt lettere anden gang, heldigvis. Først måtte jeg dog geninstallere Word, da Chr. fortalte mig, at jeg godt kunne have begge tekstprogrammer. Første gang med holdet gik for øvrigt godt, men Bitten er også formidabel. Selv synes jeg, at jeg ved meget, men det er ikke noget i sammenligning med hende. Heldigvis synes hun, at vi supplerer hinanden fint.

Nu er jeg i færd med at læse korrektur på Pauls erindringer. Da jeg selv har opfordret ham, gør jeg det selvfølgelig gerne. De er meget detaljerede, P. har en eminent hukommelse, og meget underholdende, så det er ikke ligefrem træls, men alligevel et stykke arbejde.

I onsdags begyndte jeg på Randis franskhold, egentlig nærmest for at fylde op. Men bordet fanger som bekendt. Så jeg fik hende til at lave et opslag, som 'bare' lige manglede sted, dato og tlf.nr. Så det måtte jeg lave særskilt og hæfte på. Dette skete på Franks hold i 'Dias show', som jeg heldigvis har frekventeret før, så det er nærmest en repetition.
Det lykkedes mig at overtale Irene til at deltage! Ingen af os kan egentlig følge med, men når Randi siger vi kan, så . . . Så nu læser jeg franske Easy Readers og har allerede fundet ud af, at mit ordforråd ikke er så godt, som jeg troede. Desuden har Paul sendt mig nogle bånd med forskellige situationer, indkøb, rejse, restaurant osv., så jeg har nok at kaste mig over, foruden at læse lektier. Det drejer sig om impressionisterne, og næste gang skal vi diskutere forskellen på romantiske, realistiske og altså deder impressionistiske malere. Det kan jeg ikke rigtigt overskue. Som jeg skrev til Paul, er min 'store' ambition at kunne sige mere end 2 ord i sammenhæng, måske 3 eller 4, ja måske endda 5 ord , som andre kan forstå.
Alt det tapper mig for kræfter og energi. Godt at det er frivilligt.
Senere starter litteratur, Wagneruge og såmænd også em hel vinter med diverse operaer.

Så er der det sædvanlige bestyrelsesarbejde, hvor Bent og jeg får en masse til side, når vi mødes om søndagen.

I 3 måneder og en lille uge har Paul og jeg korresponderet flittigt. Det giver et pift i hverdagen, så det fortsætter jeg naturligvis med,

Ulrich for ca. 20 år siden.
Han ligner Paul, som jeg husker ham

August 2009



10/8 2009
Og så i går skulle det længe omtalte møde med Paul og hans datter, Ursula og svigersønnen Renato foregå. På forhånd var jeg kommet med nogle indsigelser, fordi jeg ikke bryder mig om, at fremmede skal se mit beskedne, kulørte og skrammede hjem. Det syntes både Paul og Margrethe var noget pjat. Så . . . og jeg ville også meget gerne se familien - og Paul, endnu engang.
Men jeg ville da gerne have haft et hjem med skønne antikviteter (de få gamle ting, jeg havde, fik børnene som 'arveforskud', fordi jeg ikke gad gå og pudse og polere). Men de ville nu have pyntet.
Nå, men jeg gjorde rent, pudsede et par vinduer, arrangerede rundt på billeder og blomster, fjernede spindelvæv, osv. osv, så 'my humble abode' kunne præsentere sig bedst muligt, . . Måtte ud og købe et par dagligglas, men heldigvis kunne jeg tage Veras gave frem, 4 kønne krystalglas, som jeg aldrig troede jeg ville kunne bruge. Hvorfor jeg, dengang jeg flyttede ind her, troede jeg kunne nøjes med '4 af hvert' synes jeg nu var en meget besynderlige holdning, lidt opgivende, måske.  Jeg nåede også at skifte kluns 5 gange. Det var næsten som at skulle præsenteres for sin kærestes familie, en slags eksamen.
Nu kunne jeg ikke gøre mere, udover at købe ind til drinks og snacks. Margrethe var her heldigvis det meste af tiden. Det tog den værste nervøsitet. Og ved bordet i 'La pupa' var hun meget underholdende og charmerende. Jeg er stolt af min datter, selv om jeg følte mig lidt i samme situation, som da mor fuldstændig overstrålede mig ved Pauls og mit første møde for 60 år siden. (Paul kan ikke engang huske mig fra dengang). Som jeg skrev, var min egen mor min værste konkurrent, dennegang var min datter det. Men nu kunne jeg  bedre bære det. Ursula viste sig at være ligetil, sød, køn, klog og charmerende. Hun betalte oven i købet for traktementet. Ikke alle morede sig, men hvem der kedede sig mest, Emil, som var sammen med en flok 'gamle' mennesker eller Renato, som ikke forstår andet end italiensk, ved jeg ikke? De tog det dog begge meget pænt. Renato var i øvrigt en nydelig og meget tiltalende mand. Men jeg kunne ikke engang hitte en eneste engelsk glose frem fra 'harddisken'. Også danske ord glemte jeg. Nå, men jeg gjorde mit bedste, og Paul ringede for at sige godmorgen, så han har ikke været skuffet over vort andet møde.
Alt i alt dog en vellykket aften, tror jeg.
Jeg er hver gang bange for, at det bliver det sidste møde, men Paul lød glad og udhvilet. (Jeg kan jo stadig blive kørt over,  få en tagsten i hovedet! eller myrdet, fordi en forvildet person tror jeg har en formue gemt i madrassen, eller simpelthen få konstateret en dødelig sygdom, som jeg ikke anede jeg led af.)


22. september
I dag er der gået nøjagtigt 4 måneder siden Pauls og mit første møde på facebook. Jeg har skrevet til ham lige så meget, som jeg normalt når på 4 år! Og vice versa!
I dag skulle Paul have indsat ny pace maker, men desværre havde han det ikke godt nok til det. Jeg ville inderlig gerne have besøgt ham, men det er jo umuligt med den afstand. 
Desuden har jeg influenza, som forkølelse heldigvis hedder nuomdage. Så kan man bedre tillade sig at forkæle sig selv lidt. Herregud. Der er jo ikke andre til det.






 

Paul med Ursula og Renato 100809
på 'la pupa'


I løbet af mindre end en uge har jeg oplevet 4 bemærkelsesværdige dage.
Først Louises bisættelse, som jeg har skrevet om 5/8
8/8
Allerede om lørdagen satte Margrethe og jeg igen kursen mod Aalborg, dennegang for at fejre Oles 70 års dag. Det var en vellykket dag. Ole blev glad for cd-albummet, som jeg havde fyldt med kopier af Ulrichs dejlige musik. Også sangen gjorde lykke, og Inger var vist tilfreds med måden jeg havde dekoreret hendes sang på. Pia udførte sit job som toast master forbilledligt, men blev dog alligevel lidt overasket over visse talers længde. Når folk taler ud fra stikord, er de tilbøjelige til at brede sig alt for meget, og selv om det er både relevant og morsomt, så går det om ikke andet ud over de andres taletid. Ikke at det anfægtede de senere talere, men alligevel . . .
Det absolut morsomste indslag var en scene, hvor Ole som elev ved den sorte tavle skulle gøre rede for en række fejlskud på golfbanen. Det var utrolig grinagtigt, og det kan jeg slet ikke gengive, så man bare tilnærmelsesvis får en fornemmelse af det. Også Tines konkurrence var meget morsom.
M og jeg tog af sted ved 6-tiden og var hjemme igen ved 9-tiden, uden andre stop end ved Louises grav, som jeg gerne ville se, mens blomsterne endnu var der. Smukt.

9/8
Om søndagen tog jeg mig sammen til at være med ved Mette Marslunds afskedsprædiken. Det blev også en uforglemmelig dag. Mange smukke ord blev sagt. Og traktementet var utraditionelt, men faldt i alles smag. Og det kostede kun 30 kr. Det kunne umuligt dække, men der havde været et lille overskud ved andre sammenkomster., fortalte Asta, som er en fantastisk menighedsrådsformand. Alle havde grund til at være tilfredse. Jeg var glad for at være med.


Ole med dagens avis 2009