De kære børnebørn

Alle børn siger søde og sjove ting.
Jeg er begyndt med dem jeg kender bedst, fordi vi har boet i kortest afstand fra hinanden.
Alligevel har jeg glemt det meste.
Og hvad mine egne børn sagde af begavede og sjove ting, det har jeg fuldstændig glemt. Hvor ærgerligt!

Nu kom jeg lige i tanker om, hvad Frederik engang sagde. Hvor gammel han var, husker jeg ikke, men jeg har i hvert fald læst op for ham. Pludselig siger han: 'Du ligner en gammel heks'.
Tableau! Og jeg som troede jeg lignede en frisk og ungdommelig bedstemor!

Emil er den yngste 10 år

November 2005
Mortensaften laver mormor, som sandt at sige ikke er nogen mesterkok, mad ude hos Emil. Da ribbenstegen er færdig (med sprød svær, men det var for resten også Mor Margrethe der satte den i ovnen), hollandaisesaucen tilberedt med ikke for meget smør, (bearnaissaien var brugt) og pommes friterne stegt, sidder Emil med et saligt smil og siger: 'Du er den bedste til at lave mad, kun min mor og min far laver lige så god mad'. Jeg  er klar over, at jeg er i fint selskab, takker noget  beskæmmet for rosen og nyder det sammenbixede måltid sammen med min unge beundrer.
Januar 2006
Emil har hørt om, at seniorakademiet er på jagt efter en ny formand, og at nogle der er blevet spurgt har sagt nej!
Pludselig spørger han ganske alvorligt: 'Mormor, hvorfor stiller DU ikke op som formand'?
Sikken tillid til mormors alsidighed,
Jeg bor til leje i en ældre villa, og den hedder selvfølgelig 'mormors hus'.

Sigrid er 2 år ældre - 12 år

Sigrid har været vegetar på eget initiativ nu i flere måneder. Det er lidt besværligt, men også en udfordring. Heldigvis er der noget der hedder færdigt tærtemel.
Fisk må hun for resten godt spise, ellers ville jeg være bekymret for hendes helbred.

Sigrid spiller saxofon, og er blevet ganske god til det i løbet af et årstid. Hun spillede sammen med et orkester til skolekomedien i år.

Overskrift 1

 

BÅLTALE OURE 2009-06-23

I skal have mange tak, fordi jeg må komme her og tale i aften.

Jeg er også glad for, at jeg skal tale og ikke brændes. Der er ellers flere, der har advaret mig mod at nærme mig et bål i dag!

Nå, jeg tror nu ikke, jeg er i farezonen – den sidste heks i Danmark blev brændt på bålet for godt 300 år siden.

Dengang i 1500 – 1600tallet var det nemt at få øje på ”fjenden”. Fjenden var fanden, og fanden kunne gå i alliance med nabokonen.

Hvis en høst slog fejl, eller en kvinde døde barselsseng, kunne man rette sin mistanke mod en”heks”. Tit var de kvinder, der blev dømt for hekseri, gamle og fattige kvinder. De gik måske og tiggede. Landsbyboerne var ikke særlig begejstrede for dem. Og det kunne da godt være, at kvinderne kunne finde på at bruge deres skarpe tunge, hvis de ikke fik en bid brød eller en potte øl.

I alt regner man med, at mellem 50.000 – 60.000 kvinder og mænd blev brændt på bålet i det 14. og 15. århundrede i Europa.

Det var en periode, præget af både krig og pest. Og nogle skulle jo have skylden! Helst nogen, der var for svage til at prostere. At placere ansvaret og skylden for tilværelsens uhåndterlighed var formentlig en af mange grunde til, at man udpegede nogle til at være hekse, og efterfølgende brændte dem på bålet.



Det kan man ryste på hovedet af i dag. Vi er jo oplyste og nærved alvidende.

Alligevel er livet stadig en uhåndterlig størrelse. Det eneste vi ved med nogenlunde sikkerhed er, at vi skal dø. Den magtesløshed vi føler over for tilværelsen, kan give sig de underligste udslag.

Nyeste stjerneskud på vore dages heksehimmel er nedbrydningen af ozonlaget. Helt ærligt – med de bål vi brænder af i aften, udleder vi så meget CO2, at vi kan risikere at få sommer resten af året! Skrækkelig tanke - regeringen burde skride ind!

Vi holder klimatopmøder og bliver truet med død og ødelæggelse i nær fremtid. Polerne smelter, isbjørnene sulter. Der er meget at være bekymret for. Men, ind i mellem bliver ozonlaget alligevel for upersonligt og abstrakt, og så vender vi blikket mod os selv for om muligt at tackle magtesløsheden ad den vej.

Vi skal leve sundt. Vores gennemsnitslevealder skal øges med adskillige år. Samtidig må vi ikke blive syge, så vi overbelaster sundhedsvæsenet. Fede mennesker belaster vores sundhedsbudget. Det samme gør rygerne. Fede rygere er faktisk så belastende, at de burde brændes på bålet!

Men selv når vi har forsøgt at tage ozonlaget og vores egen sundhed alvorligt, er der stadig mange faktorer, som gør livet til en usikker størrelse. Vi er dybest set ikke særligt magtfulde, når det kommer til stykket.

Vi lever, og så skal vi dø, nøjagtig ligesom i middelalderen.

Forleden ringede min bror og fortalte, at han har fået kræft. Han har levet sundt, dyrket masser af motion, er for længst holdt op med at ryge, rejser ikke sydpå hver sommer og laver huller i ozonlaget. Han lever et helt igennem ordentligt liv, og alligevel får han kræft. Jeg må indrømme, at mit verdensbillede lige tiltede et øjeblik. Det kan altså ramme os alle… vi sikrer og forsikrer os mod alt i livet, og alligevel kan magtesløsheden ramme os og få verden til at gå under på et øjeblik.

Der er ingen hekse længere, som vi kan pege fingre ad og smide på bålet. Der er ingen, vi kan udpege som ”de skyldige” … og gøre til syndebukke for vores ulykke.

Livet er en dybest set en farlig størrelse. Det er forfærdelig usikkert og forfærdelig smukt. Så lad os nyde i aften, og bålet og lad os med Steffen Brands ord: gribe livet, det satans liv, og leve det, før det pludselig er forbi!

Margrethe Oure 2009