Søsterbreve - til/fra
timestid har jeg brugt på at rydde op i gamle mails. De skal skimmes, og bagefter kopierer jeg udvalgte dele som en slags dagbog, men det kender du vist. Det er dog lidt træls, fordi der er rigtig mange breve. Det er jeg bestemt glad for, når jeg får dem. Mange bliver skrottet igen, men andre ligger i diverse mapper til genlæsning eller skimming. Først da tør jeg skrotte, og måske - man ved aldrig, hvad man senere vil synes er sjovt at læse. Men så langt frem i tiden tænker jeg ikke. Først for sent opdager jeg måske, at visse breve absolut vinder med alderen. Men når jeg tager de håndskrevne frem, stopper jeg tit pga. lidt tristesse, og derfor bliver de bare gemt af vejen igen.
Jeg er desuden nok nødt til i al beskedenhed at tænke på et eller andet arrangement i forbindelse med min fødselsdag om 2 år.