Navnefest for Vigga lørdag den 31. maj 2014

Det blev en mindeværdig dag.
Der var godt 40 gæster + 4-5 børn i diverse mødres maver.
Og desuden 5 børn, der allerede var kommet til verden - og som var søde og livlige.
Vejret var typisk dansk sommervejr med sol og lette skyer og en del blæst, dog ikke slemt, da der er masser af læ i Christian og Zenitas have. Det var nemlig hos dem, festen foregik.
Ikke alle havde taget højde for de skiftende temperaturer, de fleste piger i lette korte kjoler, og sko med høje hæle. Mændene og den ene oldemor havde fornuftigvis cowboybukser på.
Alle sejl var sat til for at gøre denne dag til noget ganske særligt.
Aske og Emilie var ankommet en uge før, og også farmor og farfar havde været i sving, Der var pyntet med blomster alle vegne fra oldemormor og oldemorfars have. Syrener og bøgekviste i massevis.

 

Der var lagt et fint program:
Først et par sange og derefter en lille tale af Aske på græsplænen.
Så vandrede hele selskabet over i køkkenhaven, hvor Viggas træ, et æbletræ skulle plantes.
Der var nu tid til at se gård og får og for ungerne at lege med sæbebobler.
Der var skam osse bål med snobrød og pølser.
Oldemor Frida og jeg gik en dejlig lang tur alene og så på tilbagevejen den skov, C + Z selv har anlagt, og så på Askes asketræ ved den idylliske skovsø.

Alle børn og børnebørn i C + Z's familie har et træ, Julie et kæmpetræ midt på gårdspladsen.
Kan det virkelig være blevet så stort på så få år, at det kunne bære lille Vigga, (selv om hun ikke  vejer meget med ½ år)?

Kl. 17.30 var der festmiddag i den ene staldlænge, hvor der er masser af plads, varme og lys.
Grillstegt lam og laks med en masse dejligt tilbehør var menuen.
Derefter fulgte kaffe med 4 helt usandsynligt lækre kager, bagt af mormor.
Så var det tid for den ældste generation at trække sig tilbage
Oldeolle til et nyindrettet gæstekammer i den anden længe.
De unge holdt ud længe ved lejrbålet i den lyse nat. Der blev sunget mange sange, og det var vist svært for teltboerne at falde i søvn!

Hos Sonya

Dagen efter kørte Christian mig til Ø ved Viborg, hvor Sonya bor i den skønneste natur, i bakker som ved Dollerup
Efter de verdslige udskejelser var dette en næsten "åndelig oplevelse".
Sonya er et vidunderligt menneske, og man drager altid derfra med en masse god inspiration og gode forsætter.
I dagene efter bruger jeg ikke bandeord.
Nå, spøg til side, Sonya er overbevist Sai Baba-discipel, hvis det hedder sådan.
Så man må udholde en fortløbende prædiken om energier, chakrer, reinkarnation, astrologi og vegetarisk levevis, og hvad det altsammen er.
Men Sonya er ens over for alle. Hun har et hus med smuk kunst og en dejlig have, som hun har lagt et stort arbejde i, så den kan være nem at passe på hendes gamle dage (hun er 71, så ung efter mine begreber).
Den mindste lejlighed bliver brugt til at belære mig om, at det er den rette vej, hun følger, og hun arbejder sikkert målbevidst på at overbevise mig, som hun godt ved er skeptiker, nærmest agnostiker. Hun er for mig en slags guru, hvor selvmodsigende det end kan siges at være.

Lidt hedensk jul har der åbenbart osse været plads til