Index (siden redigeres senere)

Gud og videnskab          Guitton og 2 x Bogdanov

Naturens mørke side     Lyall Watson

Darwins teori                Richard Dawkins

En kort historie om
næsten alt                    Bill Bryson

Hildegard                     Annelise Marstrand-Jørgensen

Mit smukke genom        Lone Frank

Darwins næb                Jonathan Weiner

Ikke noget at være
bange for                     Julian Barnes

Kontakt                        Carl Sagan

Stjerneveje                  Peter Nilson


J. Guitton + 2 Bogdanov: Gud og videnskaben

Fra min egen boghylde henter jeg med få års mellemrum denne bog frem.
Den er fra 1991. 
På bagsiden står dette: 
"Har vor større fysiske viden ikke medført, at vi nu må omvurdere forholdet mellem ånd og materie?
Må vi ikke erkende, at troen på en skabende kraft ikke blot er mulig, men sandsynlig?
Den berømte franske religionsfilosof Jean Guitton diskuterer universet og tilværelsens problemer med astrofysikerne Grichka og Igor Bogdanov, således at den forudsætningsløse læser også kan være med.
S. 55 får man at vide, at hvert eneste snefnug i hele verden er unikt. DET er da ufatteligt.
s. 72 Hvis man tænker sig et atom pustet op til en kæmpekugle med dia 200 meter. I denne størrelse fylder atomkernen ikke mere end et støvkorn!!!
s. 73 "Hvis jeg repræsenterer protonen i en iltkerne ved et knappenålshoved anbragt på bordet her i Paris, så vil elektronen bevæge sig rundt i en cirkel, der passerer gennem Holland, Tyskland og Spanien" siger Grischka
Forinden udtaler Guitton, "Antallet af dele i en sådan stofpartikel er derfor hinsides vores fatteevne og kan ligefrem virke skrækindjagende. "
Det er som reaktion på GB's beskrivelse, at hvis han ville tælle atomerne i et gran salt og kunne tælle en milliard i sekundet, skulle han bruge 5000 år for at nå det. 
Eller hvad med dette (87) En blomst er frygtelig kompleks. Den består af milliarder og atter milliarder af atomer (hvis antal overgår samtlige væsner, der kan tælles på denne klode eller sandskorn ved havets bred. , "atomer, som vibrerer, som svinger omkring deres ustabile ligevægtspunkter. "
97 Niels Bohr: "Deres teori er vanvittig, men ikke vanvittig nok til at være rigtig"
Dette morede det Bohr at sige, når en eller anden kom for at forklare en ny idé. 
101 Teilhard mente, at hele universet, helt ned til dens allermindste partikel, er bærer af en vis grad af bevidsthed. (de Chardin står på min reol. Hans bog er delvis læst, men er ikke nem at forstå for amatører som mig).(Nå, jeg må ha givet den til Sigrid, som interesserer sig for filosofi)
Og dette er da smukt! (140) "Jeg tror, at universet er et budskab repræsenteret som en hemmelig kode, en kosmisk kode, og at videnskabsmændenes opgave er at tyde denne kode" (Heinz Pagels)
EPILOG
Hvorfor er der noget og ikke intet?
s. 144: Universet: Milliarder  af milliarder af stjerner spredt i milliarder af galakser, som råber til hinanden i et tavst, iskoldt, uendeligt tomrum.. Tanken viger tilbage med gysen over for dette univers så forskelligt fra den selv, og som forekommer den at være uhyrligt, tyrannisk og fjendtligt.: Hvorfor findes det? Og hvorfor findes vi i det? 
150313

Lyall Watson

Da jeg var så optaget af nedennævnte bog af samme forfatter, gik jeg forventningsfuld i gang med denne bog.
Stor var min undren, da det, beskæmmende nok kun ca. ½vejs i bogen, gik op for mig, at Watson er en fantast og ikke tilstrækkelig velfunderet i sine argumenter.
Han er alternativ og er helt bestemt tilhænger af new age, hvis man kan sige det sådan. NA dækker måske over en hel masse. Det ved jeg ikke nok om.
Jeg er så skeptisk, at jeg ikke troede på historierne om Bermuda-trekanten, som Margrethe påstår er kendsgerninger.
Man skal være åben over for alle bevægelser, men der må være grænser, i hvert fald for mig.
Det ærgrer mig med alt det hokus pokus.
Nå, enhver bliver salig i sin tro.

Lyall Watson: Naturens mørke side

"Det onde, naturhistorisk set" er undertitlen, så deen måtte jeg absolut læse.
og denne bog er igen et heldigt og tilfældigt valg fra bibliotekets hylder.
Populærvidenskab på en god og oplysende måde.
Som jeg plejer, vælger jeg en række citater.
Følgende er noget jeg har læst før, men det er så fantastisk, at jeg må ha det med her:
Den engelske fysiker Paul Davies taler om "et kosmisk samarbejde af en så uhyre usandsynlig natur, at man dårligt kan undgå at få indtryk af, at et eller andet grundprincip er på spil." . . ."Hvis naturen havde valgt en anden talmængde, der blot var en smule anderledes, ville verden have
været et helt andet sted. Formentlig ville vi slet ikke have været her og kunnet se den." s. 30
"Vores univers blev født i en form af grænseløs vildskab, som banede vejen for kreativitet. De implicerede kræfter var virkelige og moralsk neutrale og repræsenterede hverken godt eller ondt, men det var hele tiden vigtigt, at de var mere eller mindre ligeligt afstemt. Uden dette element af ligevægt ville al aktivitet forlængst være ophørt. Og jeg tror, at sådan en balance selv på vort lille personlige plan er og bliver af afgørende betydning."  s. 39
"Der må være, gyldige naturlige grunde til det ondes eksistens. Grunde, der er overbevisende nok til at hjælpe os med at forstå, hvorfor djævelen stadig har så mange af de gode melodier. . ." s.. 40
I flere kapitler viser forfatteren i sin egenskab af biolog mange eksempler inden for sit eget felt og desuden etnologi,  antropologi, mytologi og historie på, at mennesket ikke har opfundet "det onde", men at det har været der siden tidernes morgen som en nødvendig del. At der skal være balance imellem det gode og det onde: 'Den gyldne middelvej' og 'Guldlok-effekten.'
På s. 182 fortæller han om ti landsbyer i Amazonlandet. Der er måske 1500 mennesker i alt, og de taler 4 forskellige hovedsprog. Trods dette lever de i fredelig sameksistens.
Dette er så sjældent i denne ufuldkomne verden.
Om ritualmord: s. 190 fortæller han om Søren Kierkegaard og dennes vanskelighed med at forlige sig med fortællingen om Abraham, der var villig til at ofre sin eneste søn for sin tro. SK kalder dette et "uhyrligt paradoks".
Om krig: . . . "begrebet en "retfærdig" krig bliver vanskeligt eller umuligt at retfærdiggøre, når begge parter hævder at have den samme gud på sin side" s. 198
s. 215 om retten til at eje skydevåben i Amerika, medmindre man er uhelbredeligt sindssyg eller straffet.
s. 216 om det besynderlige i, at bøger om "virkelige forbrydelser" og kriminalromaner er så populære (min egen vurdering)
240 Indførelsen af begrebet "memer" (Dawkins betegnelse for kulturens overførselsenheder som generne er genetikkens)

s. 299  Om naturen , der er ubevidst og derfor uden moral. "I sin  "svar på Jobs Spørgsmål" siger Jung, at Job i dette tilfælde er Job er Gud moralsk overlegen, idet Gud handler som om "magt er ret". . . .
Der er naturligvis meget mere, jeg kunne citere, men igen, læs selv bogen. Den kan jeg varmt anbefale.
020712

Richard Dawkins: 'Darwins teori'


Tænk, at det skal være nødvendigt at skrive en hel bog for at overbevise kreationisterne om, at Darwin har ret!
I USA er der 40% af befolkningen, der tror på kreationismen, altså at jorden (og hele universet) kun er ca. 10.000 år gammel, og at vorherre skabte alle dyrene på én gang. Også at mennesket levede samtidig med dinosaurerne. Og lignende uhyrligheder.
Disse mennesker mener, at Darwinismen er gudløs, og deri kan de have en vis ret.
I Europa står det knap så galt til, men England følger lige efter. Heldigvis er Danmark langt nede, mens man i sydeuropæiske og naturligvis også muslimske lande i stor udstrækning fornægter udviklingslæren.
Det er der kommet en meget læseværdig og sine steder rigtig morsom bog ud af.
Enkelte steder blev den mig for videnskabelig, men jeg sprang kun over få sider ialt.
Her er nogle citater:
Om det faktum, at kontinenterne fjerner sig fra hinanden:
Hastigheden sammenlignes med den hastighed, hvormed fingernegle gror!
"Den omstændighed, at de(Afrika og Sydamerike) nu befinder sig tusinder af kilometer fra hinanden, er yderligere bevis for Jordens enorme og ubibelske alder"
(s. 256)
Om det faktum, at nogle dyr dræber og andre er ofre:
"Når man ser på gepardens spændte muskler og bøjelige rygsøjle, må man konkludere, at designeren gerne ser, at geparden vinder kapløbet. Men når man ser på den sprintende, siksakkende, undvigende gazelle, når man frem til den stik modsatte konklusion. Vidste designerens venstre hånd ikke, hvad den højre hånd foretog sig? Er han en sadist, der elsker at betragte jagtens æstetik og mest af alt er opsat på at forbedre hver sides ressourcer for at øge spændingen? Skabte Han, som skabte lammet, også mennesket?
(s. 351)
Fra et brev, som Darwin skrev til en ven:
"Hvilken bog kunne en djævels præst ikke skrive om den klodsede, splidagtige, lave, rædselsfulde, grusomme måde, naturen fungerer på".
(Dette er netop de tanker, jeg gør mig om naturens faktiske indbyggede grusomhed.)
(S. 357)
(Læst i maj 2011.
Antal sider: 398.)


Bill Bryson: "En kort historie om næsten alt"

har jeg lige slugt. Igen en bog, jeg gerne vil eje.
Desværre bliver bøger om naturvidenskab hurtigt forældede, så jeg må anskaffe den hurtigt.
Selv de bedste bøger læser jeg dog sjældent mere end én gang, fordi der hele tiden er nye ulæste.
Så bliver du da vældig klog, når du læser denslags, sagde en bekendt lidt spidst. Nej, desværre er jeg i så fremskreden en alder, at jeg ikke engang husker det, jeg gerne vil, og som har gjort særligt indtryk på mig.
Af bogens emner kan nævnes universets opståen, astronomi, atomfysik, udviklingslæren, menneskets opståen, ja næsten alt.
Bogen er skrevet i et forbilledligt letfatteligt sprog. Det var kun få sider jeg sprang let hen over, nærmest pga. for stor detaljerigdom.
Mange citater kan  jeg ikke diske op med, da jeg først for sent kom i tanker om at sætte lapper i bogen.
"Derfor besluttede jeg . . . at læse bøger og tidsskrifter og til at finde engleagtigt tålmodige eksperter, som var indforstået med at besvare en hel masse notorisk dumme spørgsmål." s. 16

Religion

Hildegard af Annelise Marstrand-Jørgensen
En dejlig bog, som jeg skyndte mig at anskaffe ved at melde mig ind i Samlerens Bogklub (med alle de ulemper det er forbundet med det).
Her taler jeg om Hildegard I. Den er spændende, man lærer en masse om klosterlivet i middelalderen, om eremittilværelsen, som er ganske grumt beskrevet. Og sproget er så smukt, at det er en fornøjelse. De 500 sider føles ikke en side for langt.
Derfor måtte jeg skyndsomst ha fat i nr. II.
Den har jeg nu læst til ende, og desværre var det lidt af en ørkenvandring. Midtvejs i bogen var der en smulle alment interessant, ellers handler den om tro og tvivl. Og alle menneskelige dyder og laster. Et smukt forhold er der mellem Hildegard og præsten Volmar. Det er et 100% platonisk forhold. Alle disse kyske jomfruer glæder sig alligevel til at mødes med Jesus, i hans favntag. Han får sandelig travlt. Nå, jeg kæmpede mig igennem bogen, sproget er stadig afvekslende og smukt. men at læse om et fromt middelaldermenneskes anfægtelser over næsten 500 sider var for meget for mig. Dette er min ærlige mening.
170311

Lone Frank: 'Mit smukke genom'


En bog jeg racer igennem, fordi Margrethe skal låne den bagefter. Nej, læse hurtigt går ikke, for så får man ikke alle nuancerne med.
Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår alt, men Frank skriver i et herligt sprog. Hun er slet ikke til at stå for, selv om hun scorer lavt på karakteregenskaben venlighed. Hun er utrolig åben om sig selv, og det kan man faktisk også se ud af generne og alle de andre mærkelige ting, der findes i og på hjernens 100 milliarder celler. Så egentlig får Frank ikke noget nyt at vide, da hun underkaster sig diverse test og skanninger. Men hun lærer at forsone sig med sine fejl og mangler, og det for mig vigtigste er, at mennesker kan udvikle sig hele livet, til trods for uhensigtsmæssige gener og uheldige opvækstvilkår. Nå, jeg har sikkert kun forstået en brøkdel, så egentlig skulle jeg repetere visse afsnit.
Her er et par tilfældigt udplukkede citater:
"Grunden til, at vi er bange for den individuelle genetiske variation , hænger sammen med. at der let kommer værdidomme ind over, Man vil sige, at en variant er god, mens en anden er dårlig.. gode gener og dårlige gener, det lyder allerede lidt ubehageligt, ikke sandt" (s. 196) (Weinburger, professor i neurokemi).
'Heller ikke religiøsitet er noget, man bliver prakket på af sine forældres præk og jævnlig kirkegang. . . religiøsitet er godt 40 % arvelig. ' (166)
Lone Frank har selv haft 3 kliniske depressioner, som krævede behandling. Hun er ganske afgjort også temmelig neurotisk, i hvert fald hypokonder og sygdomsfikseret hvad hele denne bog er et tydeligt udtryk for, men på en yderst charmerende måde. Hun ejer en stor grad af selvindsigt, men det jeg næsten beundrer allermest er hendes åbenhed. Hun skriver på en sjov,friskfyragtig måde om disse komplicerede emner.
Læs den, men husk at bestille den. for folk står i kø for at læse denne bog.
(211110)




Jonathan Weiner: 'Darwins næb'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Igen et heldigt tilfælde. På jagt efter bøger, som ikke kunne findes, fandt jeg denne, som jeg var en smule skeptisk overfor. Men denne skepsis blev gjort til skamme. Åndeløst spændende er den. Jeg skal ligefrem rationere tiden, hvor jeg giver mig selv lov til at læse videre.
Det er helt utroligt, hvad man kan vide, og jeg ville ønske jeg kunne huske flere detaljer. Men får i hvert fald et utroligt indblik i, hvor seriøst forskerne iagttager disse berømte finker. De udsætter sig selv for utrolige lidelser og afsavn i jagten på ny viden.

Bogen er tildelt Pulitzer-prisen som bedste populærvidenskabelige bog.

Citater: (Darwin) 'Jeg husker, hvordan tanken om øjet, fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, men den fase er jeg kommet over, og nu er det ofte de bagatelagtige detaljer, der gør mig usikker. Synet af en påfuglefjer, når jeg ser en, kan gøre mig næsten fysisk dårlig. '
Hertil må jeg nødvendigvis indvende, at mennesket med dets bevidsthed, hukommelse, fantasi og kreativitet, som har udfoldet sig i musik, kunst og litteratur, forskellige sprog og you name it, stadig er ubegribeligt. Alle disse attributter kan næppe forklares som værende nyttige for at overleve: men måske er der noget jeg har misforstået eller overset. (mine egne betragtnnger)
Dixon mener jo, at der findes en intelligens i verden i forvejen, som må stå bag disse 'forekomster'. Det samme vælger jeg at tro.
Et andet citat: Weimar: 'Den naturlige selektion er . . .på samme tid smuk og gruopvækkende, en Skabelsens og ødelæggelsens agent, ligesom flammesværdet ved indgangen til Edens have, som lynende vogtede 'vejen til livets træ'

'At antage, at øjet med al dets uforlignelige teknik til indstilling af fokus over forskellige afstande, tilpasning til forskellige lysmængder og korrektion for sfærisk og kromatisk aberration (det må jeg slå op: linsefejl, ændring i arveanlægget) kan være opstået ved naturlig selektion, er, må jeg indrømme, topmålet af absurditet' ( Darwin s. 208)

'Mennesket kan derfor siges at have indledt et eksperiment, af et gigantisk omfang; det er det samme eksperiment, som naturen har været i gang med i umindelige tider.' Darwin igen (s- 257)'

(Om skadedyrs og bakteriers resistens, som bliver ved i det uendelige)
'Alle former for gift har sit konkrete målområde . . . og det undrer mig altid at evolutionsbiologer ikke værdiger den slags særlig megen opmærksomhed.  . .og også at de farmere, der har problemet, bor i de amerikanske delstater, hvor modstanden mod darwinismen og evolutionsteorien er størst. - - -Disse mennesker har travlt med af prøve at få nedlagt forbud mod, at der bliver undervist i darwinisme i skolerne samtidig med, at darwinismen rummer svaret på, hvorfor deres bomuldshøst slår fejl år efter.' (s. 291)
'Jo mere vi bekæmper denne modstand, des hurtigere vil dens evolution være - fordi det er vores forsøg på styring, der udløser bevægelsen væk fra styring . . . '

Jeg kunne blive ved, men så bliver det en afskrift af store dele af bogen.
Når jeg skal være ærlig, var der dog også sider jeg sprang over, men højst 50, fordi det på en lægkvinde kan virke som gentagelser, hvad det sikkert ingenlunde har været.
På side 318 finder jeg dog dette:
'Aldrig før har en enkelt arts ekspansion affødt et sådant kaos. (os menes der). Og aldrig før har hovedrolleindehaveren været så bevidst om handlingen, bekymret over følgerne, klar over sit ansvar.
Vi befinder os efter alt at dømme i et af de mest dramatiske øjeblikke i evolutionens historie.'

Læs den og døm selv ! (090710)

 


 

Julian Barnes: 'Ikke noget at være bange for'
'Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham'. Sådan indleder Barnes sin bog, som jeg fandt på bibliotekshylden, mens jeg forgæves ledte efter en anden. Og det var heldigt.
Hvis du kan lide noget, der er lidt fandenivoldsk og galgenhumoristisk, så er denne bog noget for dig.
Bogen handler om dødsangst, om alderdomssvækkelse, senilitet og forskellige måder at dø på, også den moderne, hurtige.
Men den handler om meget mere, religion, filosofi.
Er der en gud, og i bekræftende fald, hvordan er han, og hvorfor er vi her?
I en af sine romaner lader JB en person forestille sig, at der findes en gud, men han har forladt os, s. 214. (For langt afsnit at citere her Rødmer)
Han kan også bruge os som forsøgsdyr, ligesom rotter, uhyggelig tanke, men JB argumenterer ret overbevisende for den.
I alt når Barnes op på 15 muligheder, som han dog skåner os for i nærværende bog . . .

Barnes' far er (dødsangst) agnostiker, hans mor er(frygtløs) ateist.
Senere siger B., at han ikke savner Buddha eller Allah, men  at det er den vesteuropæiske (og amerikanske) udgave af Gud han savner.
Spredte citater:
'Jeg er sikker på,, at min far var bange for døden og er temmelig sikker på, at min mor ikke var det; hun var mere bange for at blive invalid og afhængig af andre.' (som talt ud af mit hjerte (Olgas. anm.)) (72)
'Forestillingen om at omdefinere det guddommelige til noget, der passer bedre til ens behov, er grotesk. (Som svar på udtalelser som 'Jeg går ikke i kirke, men jeg har min egen opfattelse af Gud') s. 54
'At savne Gud er for mig kædet sammen med den dybere mening og tro, der ligger til grund for religiøs kunst. . . Hvordan ville det være at høre 'Mozarts 'Requiem',  i en stor domkirke, . . . og tro på det, som om det var evangeliet?' ( 63)
'Gør det noget, hvis vi æstetiserer den (kunsten) til rene og skære farver, strukturer eller lyde. . .' (64)
'Kunst og religion vil altid skygge for hinander i kraft af de abstrakte ord, de begge to giver anledning til: sandhed, alvor, fantasi, medfølelse, moral og transcendens' (89)

Den opmærksomme læser vil nu indvende, hvor er det der er så morsomt? Det er der skam, men find det selv!

'I spørgsmålet om Gud bliver jeg mere provokeret af ateistisk absolutisme end af eksempelvis den ofte intetsigende og usikre forhåbningsfuldhed, man præsenteres for i Church og England. (89)
Somerset Maugham mistede sin tro som ung mand, men blev  ved med at bevare sin tro på helvede, fortæller B på s 98. (Dette kender jeg fra mig selv).
s. 108: 'Vi nyder de ting, som Richard Dawkins anfører som gode grunde til at nyde livet - musik, digtning, sex, kærlighed (og videnskab), samtidig med, at vi måske også praktiserer lidt af den humoristiske resignation, som Somerset Maugham anbefaler.'
'Jeg savner ikke Allah eller Buddha, ejheller Odin eller Zeus. Jeg savner den nytestamentelige Gud snarere end den gammeltestamentelige. Jeg savner den Gud, der gav inspiration til italiensk malerkunst, fransk glasmosaik, tysk musik, engelske domkapitler . . .' (134)
'Mine agnostiske og ateistiske venner adskiller sig ikke på nogen måde fra mine erklæret religiøse, hvad angår ærlighed. gavmildhed, retskaffenhed og troskab - eller modsætningerne hertil' (134)
'. . .filosofi i højere grad drejede sig om selve den filosoferende proces end at fortælle mig . . . hvordan  virkeligheden var indrettet , og hvordan jeg bedst kunne leve i den.' (170)
'Ved at forlænge døden har den moderne lægevidenskab mere eller mindre afskaffet de berømte sidste ord - - -' (192)
'. . .at døden efterhånden er blevet overtaget af lægevidenskaben, at teknologien har fortrængt visdom og betænksomhed i en sådan grad, at døden nu bliver betragtet som en skamfuld fiasko for både patient og læge.' (211)
'hvad nu hvis . . .han pludselig blev konfronteret med en Gud hvis eksistens han altid havde benægtet. I så fald ville jeg gå hen til ham og sige: Du har ikke givet os nok information' (Bertrand Russell) (238)
'Hvis der findes en Gud, må han "være ualmindelig begejstret for biller" , eftersom han har skabt 350.000 forskellige arter af dem' (241)

(300610)
Her er et par eksempler på hans humor:
'Min bror håber på at dø ligesom vores morfar - af et slagtilfæde, mens han arbejder i haven. (Det var for tidligt til at plante kål ligesom Montaigne - han forsøgte at starte en genstridig havefræser).' (138)
'Det var meget at muligt, at de (forfatterne) var følsomme, forstående, kloge, gode til at generalisere og individualisere - men kun når de sad ved skrivebordet og kun i deres bøger' (144)
'I det gamle Europa  havde man en mere afslappet indstilling til himmeriget - en langvarig hensmuldren i graven inden genopstandelsen og dommens dag, alt sammen i Guds gode tid. USA og den ekstreme kristendom vil gerne sætte tempoet lidt i vejret . . .' (147)
'. . . eftersom alle mine dage var fuldkommen ens. Hans version  af dem lød: Stod op. Skrev bog. Gik ud, købte flaske vin. Gik hjeml lavede mad. Drak vin' (149)
Om forfatteren har fået kureret sin dødsangst, melder historien ikke noget om.  Hvad mon det hedder i fagsproget, en eller anden slags fobi er det, men dem er der i hundredvis af.
Afsluttet læsningen 010710.


 

 

 

Carl Sagan: 'Kontakt'
Genre:Science fiction
Bygget over forfatterens eget manuskript til filmen af samme navn. (Jeg troede det var omvendt).
I mit lange liv har jeg kun læst få scifi- bøger.
Huxleys 'Fagre nye verden', George Orwells '1984' og så naturligevi Jules Verne. Men det ligger altsammen langt tilbage, og jeg troede jeg havde overstået det 'stadium' (ligesom krimier).
Men denne sluger man lige fra begyndelsen, fordi den rummer det hele: videnskab og tro.
Selve handlingen er så spændende, at jeg glemmer alt om tv-programmer og bliver lykk'li', når der er ikke er noget, jeg absolut må se.
Hovedpersonen er en kvinde, Eleanor, Ellie, hatten af for forfatteren alene pga. det. Hun er radioastronom, tror jeg nok det kaldes og leder af et forskningsprojekt, der drejer sig om at finde liv andre steder i rummet. Det lykkes selvfølgelig, men da jeg kun har læst 140 sider af ialt 384, hverken kan eller vil jeg røbe slutningen.
Jeg glæder mig til at komme hjem til den. Nu af sted til noget så jordisk som et fødevaremarked.
260610
Nogle spredte citater:
(s. 384) 'Der fandtes en intelligens før universet. . . "
'Joss mente, at enhver religion kunne blive så doktrinær, at den var en fornærmelse mod sine tilhængeres intellegens.' (s. 125)
Joss tænker/mener 'Både bibelen og naturen kunne udlægges på mange måder. Begge dele var skabt af Gud og måtte derfor stemme overens indbyrdes.' (s. 126)
Ellie 'Et land der opruster til krig, fremstiller altid fjenden som et uhyre. Det er ikke tilladt at opfatte modparten som menneskelig,. Hvis fjenden kan tænke og føle, bliver det sværere at slå ham ihjel. Og det er meget vigtigt at han bliver slået ihjel. Derfor skal han gøres til et uhyre.'
(s. 135).
Elllie: 'Men den eneste mulighed for at styre en fornuftig kurs mellem alle disse stridende modsætninger, er at være skeptisk.  . . . Men på mit felt taler vi om hypoteser og ikke om inspiration eller åbenbaring.' (s. 149)
Joss 'Jeg har altid ment, at en agnostiker er en ateist, der ikke tør stå ved sine meninger.
Ellie: 'Man kan lige så godt hævde at en agnostiker er et dybt religiøst menneske, som blot har et rudimentært kendskab til menneskets fejlbarlighed.' (s. 156)
'Videnskabens Gud må nødvendigvis være
de universelle loves Gud, en Gud, som
handler en gros og aldrig en detail.
Han kan ikke tage tage hensyn til det enkelte
menneskes bekvemmelighed, når han
iværksætter sine processer.
(William James, Religiøse erfaringer 1902)
(s. 251)

'Det går op for en, at jorden er en organisme, et levende væsen. Man nærer varme følelser for den . . .landegrænser er lige så usynlige som længdegrader eller som Krebsens og Stenbukkens vendekreds. Grænser er vilkårlige. Kun planeten er virkelig. (s. 252)
Om maskinens betydning (den de møjsommeligt har bygget for en uhyrlig sum dollars) 'den forbedrede gensidige forståelse mellem alle folkeslag, erkendelsen af at vi allesammen er medpassagerer på en farefuld færd gennem rummet og tiden. en fælles, global samhørighed . . .' (s. 366)
Ellie til Joss 'Synes du ikke at der på en besynderlig måde er vendt op og ned på vores situation? Nu er det mig, der står med en dybt religiøs følelse, som jeg ikke kan føre bevis for . . . og du er den forhærdede skeptiker.' (Efter Ellies møde med faren på Vega (375)
Joss' indrømmelse over for Ellie: 'Jeg bliver stum, når jeg stilles over for dit univers og alle de muligheder det rummer for Skaberen.  . . Jeg har aldrig brudt mig om at tænke, at Jorden skulle være Guds lille grønne fodskammel' (376)
'Det var eksperimentel teologi, hun nu var beskæftiget med. Men sådan kan man sige om al videnskab, tænkte hun.'
(380)
Egne bemærkninger: En bog, der ikke får under 5 stjerner, fordi den behandler videnskab og religion på lige fod. Læs den! (antal sider: 384), men det er ikke en side for meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



'Stjerneveje' af Peter Nilson
Her er jeg kommet til at slette min egen øjeblikkelige vurdering af bogen, desværre.
Citater:
'Det  kosmiske krav synes at være, at nye former, nye sammenhænge, ny indsigt, nyt liv hele tiden må skabes.'
'Så vidt vi kan forstå i dag , findes der ingen hensigt eller mening i evolutionsprocessen, lige så lidt som i vores blodige og tåbelige verdenshistorie." Sørgeligt, men sandt, må jeg indrømme. (s. 53).
"Evolutionen er dum, skriver nobelpristageren Francois Jacob. Det er den måske, Eller er der noget vi har overset? Hvem var dum nok til at skabe universet" (s. 54)
Her er en helt fantastisk oplysning: "Bonden på sin eng forandrede verden. Bondekonens enkle redskaber, strikkepindene og spinderokken har engang skabt historie."(s. 55)
"Det er næsten umuligt at forestille sig et videnskabeligt faktum, som skulle bevise eller modbevise Guds eksistens. Alligevel mener vi at kunne skimte en orden eller en helhed, som  på en eller anden måde findes, uafhængigt af universet, af tidens eksistens og rummet. - - -overalt i videnskaben søger vi efter den". (s. 66)
Om relationen mellem videnskab og kunst "hele den urimelige modsætning mellem 2 helt forskellige måder at beskrive virkeligheden på.- - - Intet af det, der gør tilværelsen meningsfuld eller udholdelig for os, rummes i videnskaben." (s. 68)
"Mennesket kan ikke have skabt matematikken " . . .Vi opdager den som et mønster i os selv . . ."  (s. 77)
"Fysikkens grundlæggende love kan være mere bestandige end universet." (s. 78)
"Naturens sløseri eller naturens ufattelige rigdom? Universet er tilsyneladende indrettet på en sådan måde, så ingen muligheder skal gå til spilde, alt skal kunne prøves . . .Den eneste plan for universet Gud har haft er at afprøve alle muligheder, Men skulle det være den eneste grund til, at vi tilfældigvis er til? (S. 88)
Nilson stiller som det ses flere spørgsmål, end han kommer med svar, sådan som jeg selv har det.
"Der findes en ubevidst intelligens i naturen, i naturprocessernes mønster. Menneskets tanker og intelligens er næppe mere end en skygge af den orden, der opretholder universet." (s. 100)
Spørgsmål, en slags svar, formodninger, håb. Det veksles der imellem.
"Der eksisterer liv med samme naturlighed og nødvendighed, som der eksisterer stjerner, mælkeveje og elementarpartikler." (s. 120)
Og det største spørgsmål af alle formulerer Nilson  sådan: "Hvorfor skete ureksplosionen? Hvad skete der ved altings begyndelse?" (s. 124)
"At et univers skabes, behøver ikke at betyde, at noget er blevet skabt ud af intet. Det er en af de store nyheder i vor tids kosmologi" (s.127)
Nu holder jeg en pause.
240610
"Findes matematikken derude, i tingenes orden? Er universet en enorm computer? (s. 142?)
"Der findes noget i naturlovenes mønster, som er en forudsætning for evolution og skabelse, på et dybere plan end alt det, der kan forklares ved survival of the fittest."
"Jeg så, hvordan man gravede i mark og bjerg og fandt benrester fra vor tid . . .men ingen kunne kende hele sandheden om, hvordan vi var. Man udforskede vore tunneller og miner og prøvede at forstå, hvordan vi, barbarerne fra fortiden, havde været, da vi skabte dem." (s. 172).
I den sidste del af bogen foretager Nilson en tidsrejse og ser på tingene i et andet og usædvanligt perspektiv. Meget underholdende, spændende, men også skræmmende.
 Fra bagsiden: "Peter Nilson forener videnskabsmandens kundskaber med digterens intuition, fantasi og suggestive fremstillingsevne."
Denne bog får velfortjent 5 stjerner af mig.
(250610)


 

Thorkild Grosbøll: 'En sten i skoen'

Om denne bog  kan jeg sige, at den ikke var let for stå som lægkvinde. Man skal vist være teolog eller lignende for at få ret meget ud af den.
Her er dog en tankevækkende iagttagelse: Alle de mennesker som ikke bidrager til samfundets vækst og som ville være overflødige inden for en overskuelig fremtid. Det hed først 2/3-samfundet, senere 4/5-samfundet. Hvad skulle man stille op dem.? 'En så dundrende majoritet ville være en latent trussel mod samfundet og dets demokratiske institutioner. . .Brezinskys (Carters sikkerhedsrådgiver O's anm.) forslag hed med en sproglig nyskabelse tittitainments d. . . hvilket stod for en uophørlig overrisling af tv-soap, quizz-programmer, talk-shows, skæbner -for-livet-fiktioner og lignende pseudostof døgnet rundt. Dermed skulle deres virkelighedsopfattelse være tilstrækkelig dopet til,at de ville være ude af stand til at formulere et oprør.'Dette kan jeg desværre fuldt og helt tilslutte mig.

'I alt fald giver det ingen mening at forarges over tilværelsens grundvilkår i en verden uden gud . . .heller ingen . . . med gud.'

s. 124 'De klassiske operaers usandsynligt tåbelige historier taler åbenbart til noget i tiden. Figurerne er som skåret i pap med samme foldekniv, som Morten Korch benyttede, da han i sin tid skabte sine udødelige værker om det danske bondelands helte og skurke og det godes sejr..
Måske er det savnet af en gud for det jordiske kukkasseteater, der gør det tillokkende at sidde og glo på den slags. (Ja, hvor har han ret, og hvor er de skønne toner en bedre handling værdig.)

Om kirken (s. 134) 'Der er ikke nogen erkendelsesmæssig cirkulation,intet stofskifte. blot museale kulisser til brug ved højtidelige lejligheder . . .'

 


 

Nadine Gordimer: 'Der er noget derude'
Hvor tit falder man over en læseværdig bog for en femmer?
Men mere gav jeg ikke for denne særlige bog om et vellykket angreb på et kraftværk i Sydafrika engang i 80'erne. Nadine Gordimers stil er helt speciel, og man nyder de enkelte sætninger. Desværre læste jeg alt for hurtigt pga. den spændende handling; men jeg vil genlæse bogen snarest. Man får en god indsigt i både frihedskæmperes hårde verden og nøjsomme levevis (eller terrorister, alt efter synsvinkel) og de hvides verden i deres afskærmede og sikre tilværelse. Som Rifbjerg siger: 'Med al den tørhed, der er så autoritativ og besættende hos Gordimer leveres den spændende historie . . .' Læs den! Den er kun på ca. 100 sider.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Fay Weldon: 'Store kvinder'
Når man har levet i 70'erne, måske lidt på sidelinjen i den danske provins, men alligevel levende optaget af rødstrømpebevægelsen og præget af den resten af sit liv, så er denne bog om kvindesag en åbenbaring. Hvor hun forstår at sætte tingene på plads og se både de uomtvistelige gevinster der blev opnået og de ofre der blev ydet, ikke mindst de særlige vilkår for børnene i de splitede familier. Den burde læses af alle, også eller måske især af mænd! Og hvad med alle de unge kvinder, som tror tingene bare er kommet af sig selv?

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Per Olav Enquist: 'Musikanternes udtog'
Det lyder ikke særlig appetitvækkende ved? Også den bog reddede jeg for en femmer, og under en 'influenza' greb jeg i min bognød til den med meget stor skepsis. Og så viser den sig at være en åbenbaring, oplysende, absolut om den svenske arbejderbevægelses opståen, men også poetisk, indfølende og sine steder ligefrem ikke til at lade være med at grine højt ad, og for mit vedkommende skal der meget til. Skildringen af bønnemødet i Josefinas køkken med hende selv som prædikant/bønneleder over menigheden, hendes egen familie, er ubeskrivelig morsom, guddommeligt morsom for at bruge store ord.

Hovedpersonen er en helt efter Greene'sk mønster (Magten og æren), en fedladen, fej og forhutlet agitator for fagbevægelsen; men han brænder for socialismen, skønt han tit væmmes ved västerbottenske arbejderes uvilje mod de nye ideer. De er dybt missionske, så der går lang tid og nogle dramatiske begivenheder forud , før de indser at religionen ikke kan redde dem. Den bog er blandt de allerbedste jeg overhovedet har læst. (Josefinas møde: s. 79 - 83)


Per Olov Enquist: 'Lewis rejse'
En fabelagtig bog om den svenske pinsebevægelse. Den er mere spændende end en krimi. POE er selv vokset op i et sådant miljø, med forsagelse, missionshus og bøn, så derfor virker den meget stærkt på en. Den bog ville jeg gerne eje selv. De to markante ledere er skildret med deres dyder og skavanker. Takket være deres engagement voksede pinsebevægelsen sig særlig stor i Sverige. Der blev også oprettet menigheder rundt om i verden.
Læst i april 2006.


James McBride: 'Som vandets farve'
Denne bog, som jeg har læst sammen med min litteraturgruppe, fortjener en større udbredelse, end jeg tror den har. vi fik i hvert fald en livlig diskussion i gruppen.
Forfatteren skildrer på en meget smuk og varm måde sin mors liv. 
Selv er han nr. 8 i en børneflok på 12! Han og hans søskende er sorte i alle nuancer, hans egen far og hans senere stedfar ligeså; men moren er hvid.!
I jagten på sine rødder finder han ud af, at hun er ud af jødisk familie og har haft en ualmindelig hård opvækst. Da hun altid har følt sig udenfor og er blevet tilsidesat af sine omgivelser, fordi hun var jøde, tog hun det usædvanlige og drastiske skridt at gifte sig med en sort mand. Derved blev hun udstødt af familien, men var så heldig at blive grebet af det kristne budskab og finde et ståsted i den baptiskirke, som hendes mand grundlagde. Da David døde, giftede hun sig igen med en sort, og fik altså endnu 4 børn med ham. 
Så forfatteren har selv haft en hård barndom, kan man forstå. 

 

James fortæller skiftevis sin egen og morens historie, og det er der kommet en tankevækkende bog ud af, som jeg varmt kan anbefale. Der er både religiøse og politiske temaer i denne bog udover beretningen om de meget specielle personlige historier. Og selv om ortodokse jøder såvel som de sorte er minoriteter, som er udsat for diskrimination, så er der absolut ingen sympati imellem dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Overskrift 1

Jonathan Weiner: 'Darwins næb'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Igen et heldigt tilfælde. På jagt efter bøger, som ikke kunne findes, fandt jeg denne, som jeg var en smule skeptisk overfor. Men denne skepsis blev gjort til skamme. Åndeløst spændende er den. Jeg skal ligefrem rationere tiden, hvor jeg giver mig selv lov til at læse videre.
Det er helt utroligt, hvad man kan vide, og jeg ville ønske jeg kunne huske flere detaljer. Men får i hvert fald et utroligt indblik i, hvor seriøst forskerne iagttager disse berømte finker. De udsætter sig selv for utrolige lidelser og afsavn i jagten på ny viden.

Bogen er tildelt Pulitzer-prisen som bedste populærvidenskabelige bog.

Citater: (Darwin) 'Jeg husker, hvordan tanken om øjet, fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, men den fase er jeg kommet over, og nu er det ofte de bagatelagtige detaljer, der gør mig usikker. Synet af en påfuglefjer, når jeg ser en, kan gøre mig næsten fysisk dårlig. '
Hertil må jeg nødvendigvis indvende, at mennesket med dets bevidsthed, hukommelse, fantasi og kreativitet, som har udfoldet sig i musik, kunst og litteratur, forskellige sprog og you name it, stadig er ubegribeligt. Alle disse attributter kan næppe forklares som værende nyttige for at overleve: men måske er der noget jeg har misforstået eller overset. (mine egne betragtnnger)
Dixon mener jo, at der findes en intelligens i verden i forvejen, som må stå bag disse 'forekomster'. Det samme vælger jeg at tro.
Et andet citat: Weimar: 'Den naturlige selektion er . . .på samme tid smuk og gruopvækkende, en Skabelsens og ødelæggelsens agent, ligesom flammesværdet ved indgangen til Edens have, som lynende vogtede 'vejen til livets træ'

'At antage, at øjet med al dets uforlignelige teknik til indstilling af fokus over forskellige afstande, tilpasning til forskellige lysmængder og korrektion for sfærisk og kromatisk aberration (det må jeg slå op: linsefejl, ændring i arveanlægget) kan være opstået ved naturlig selektion, er, må jeg indrømme, topmålet af absurditet' ( Darwin s. 208)

'Mennesket kan derfor siges at have indledt et eksperiment, af et gigantisk omfang; det er det samme eksperiment, som naturen har været i gang med i umindelige tider.' Darwin igen (s- 257)'

(Om skadedyrs og bakteriers resistens, som bliver ved i det uendelige)
'Alle former for gift har sit konkrete målområde . . . og det undrer mig altid at evolutionsbiologer ikke værdiger den slags særlig megen opmærksomhed.  . .og også at de farmere, der har problemet, bor i de amerikanske delstater, hvor modstanden mod darwinismen og evolutionsteorien er størst. - - -Disse mennesker har travlt med af prøve at få nedlagt forbud mod, at der bliver undervist i darwinisme i skolerne samtidig med, at darwinismen rummer svaret på, hvorfor deres bomuldshøst slår fejl år efter.' (s. 291)
'Jo mere vi bekæmper denne modstand, des hurtigere vil dens evolution være - fordi det er vores forsøg på styring, der udløser bevægelsen væk fra styring . . . '

Jeg kunne blive ved, men så bliver det en afskrift af store dele af bogen.
Når jeg skal være ærlig, var der dog også sider jeg sprang over, men højst 50, fordi det på en lægkvinde kan virke som gentagelser, hvad det sikkert ingenlunde har været.
På side 318 finder jeg dog dette:
'Aldrig før har en enkelt arts ekspansion affødt et sådant kaos. (os menes der). Og aldrig før har hovedrolleindehaveren været så bevidst om handlingen, bekymret over følgerne, klar over sit ansvar.
Vi befinder os efter alt at dømme i et af de mest dramatiske øjeblikke i evolutionens historie.'

Læs den og døm selv ! (090710)

Overskrift 1

Julian Barnes: 'Ikke noget at være bange for'
'Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham'. Sådan indleder Barnes sin bog, som jeg fandt på bibliotekshylden, mens jeg forgæves ledte efter en anden. Og det var heldigt.
Hvis du kan lide noget, der er lidt fandenivoldsk og galgenhumoristisk, så er denne bog noget for dig.
Bogen handler om dødsangst, om alderdomssvækkelse, senilitet og forskellige måder at dø på, også den moderne, hurtige.
Barnes' far er (dødsangst) agnostiker, hans mor er(frygtløs) ateist.
Senere siger B., at han ikke savner Buddha eller Allah, men  at det er den vesteuropæiske (og amerikanske) udgave af Gud han savner.
Spredte citater:
'Jeg er sikker på,, at min far var bange for døden og er temmelig sikker på, at min mor ikke var det; hun var mere bange for at blive invalid og afhængig af andre.' (som talt ud af mit hjerte (Olgas. anm.)) (72)
'Forestillingen om at omdefinere det guddommelige til noget, der passer bedre til ens behov, er grotesk. (Som svar på udtalelser som 'Jeg går ikke i kirke, men jeg har min egen opfattelse af Gud') s. 54
'At savne Gud er for mig kædet sammen med den dybere mening og tro, der ligger til grund for religiøs kunst. . . Hvordan ville det være at høre 'Mozarts 'Requiem',  i en stor domkirke, . . . og tro på det, som om det var evangeliet?' ( 63)
'Gør det noget, hvis vi æstetiserer den (kunsten) til rene og skære farver, strukturer eller lyde. . .' (64)
'Kunst og religion vil altid skygge for hinander i kraft af de abstrakte ord, de begge to giver anledning til: sandhed, alvor, fantasi, medfølelse, moral og transcendens' (89)

Den opmærksomme læser vil nu indvende, hvor er det der er så morsomt? Det er der skam, men find det selv!

'I spørgsmålet om Gud bliver jeg mere provokeret af ateistisk absolutisme end af eksempelvis den ofte intetsigende og usikre forhåbningsfuldhed, man præsenteres for i Church og England. (89)
Somerset Maugham mistede sin tro som ung mand, men blev  ved med at bevare sin tro på helvede, fortæller B på s 98. (Dette kender jeg fra mig selv).
s. 108: 'Vi nyder de ting, som Richard Dawkins anfører som gode grunde til at nyde livet - musik, digtning, sex, kærlighed (og videnskab), samtidig med, at vi måske også praktiserer lidt af den humoristiske resignation, som Somerset Maugham anbefaler.'
'Jeg savner ikke Allah eller Buddha, ejheller Odin eller Zeus. Jeg savner den nytestamentelige Gud snarere end den gammeltestamentelige. Jeg savner den Gud, der gav inspiration til italiensk malerkunst, fransk glasmosaik, tysk musik, engelske domkapitler . . .' (134)
'Mine agnostiske og ateistiske venner adskiller sig ikke på nogen måde fra mine erklæret religiøse, hvad angår ærlighed. gavmildhed, retskaffenhed og troskab - eller modsætningerne hertil' (134)
'. . .filosofi i højere grad drejede sig om selve den filosoferende proces end at fortælle mig . . . hvordan  virkeligheden var indrettet , og hvordan jeg bedst kunne leve i den.' (170)
'Ved at forlænge døden har den moderne lægevidenskab mere eller mindre afskaffet de berømte sidste ord - - -' (192)
'. . .at døden efterhånden er blevet overtaget af lægevidenskaben, at teknologien har fortrængt visdom og betænksomhed i en sådan grad, at døden nu bliver betragtet som en skamfuld fiasko for både patient og læge.' (211)
'hvad nu hvis . . .han pludselig blev konfronteret med en Gud hvis eksistens han altid havde benægtet. I så fald ville jeg gå hen til ham og sige: Du har ikke givet os nok information' (Bertrand Russell) (238)
'Hvis der findes en Gud, må han "være ualmindelig begejstret for biller" , eftersom han har skabt 350.000 forskellige arter af dem' (241)

(300610)
Her er et par eksempler på hans humor:
'Min bror håber på at dø ligesom vores morfar - af et slagtilfæde, mens han arbejder i haven. (Det var for tidligt til at plante kål ligesom Montaigne - han forsøgte at starte en genstridig havefræser).' (138)
'Det var meget at muligt, at de (forfatterne) var følsomme, forstående, kloge, gode til at generalisere og individualisere - men kun når de sad ved skrivebordet og kun i deres bøger' (144)
'I det gamle Europa  havde man en mere afslappet indstilling til himmeriget - en langvarig hensmuldren i graven inden genopstandelsen og dommens dag, alt sammen i Guds gode tid. USA og den ekstreme kristendom vil gerne sætte tempoet lidt i vejret . . .' (147)
'. . . eftersom alle mine dage var fuldkommen ens. Hans version  af dem lød: Stod op. Skrev bog. Gik ud, købte flaske vin. Gik hjeml lavede mad. Drak vin' (149)
Om forfatteren har fået kureret sin dødsangst, melder historien ikke noget om.  Hvad mon det hedder i fagsproget, en eller anden slags fobi er det, men dem er der i hundredvis af.
Afsluttet læsningen 010710.

Overskrift 1

Carl Sagan: 'Kontakt'
Genre:Science fiction
Bygget over forfatterens eget manuskript til filmen af samme navn. (Jeg troede det var omvendt).
I mit lange liv har jeg kun læst få scifi- bøger.
Huxleys 'Fagre nye verden', George Orwells '1984' og så naturligevi Jules Verne. Men det ligger altsammen langt tilbage, og jeg troede jeg havde overstået det 'stadium' (ligesom krimier).
Men denne sluger man lige fra begyndelsen, fordi den rummer det hele: videnskab og tro.
Selve handlingen er så spændende, at jeg glemmer alt om tv-programmer og bliver lykk'li', når der er ikke er noget, jeg absolut må se.
Hovedpersonen er en kvinde, Eleanor, Ellie, hatten af for forfatteren alene pga. det. Hun er radioastronom, tror jeg nok det kaldes og leder af et forskningsprojekt, der drejer sig om at finde liv andre steder i rummet. Det lykkes selvfølgelig, men da jeg kun har læst 140 sider af ialt 384, hverken kan eller vil jeg røbe slutningen.
Jeg glæder mig til at komme hjem til den. Nu af sted til noget så jordisk som et fødevaremarked.
260610
Nogle spredte citater:
(s. 384) 'Der fandtes en intelligens før universet. . . "
'Joss mente, at enhver religion kunne blive så doktrinær, at den var en fornærmelse mod sine tilhængeres intellegens.' (s. 125)
Joss tænker/mener 'Både bibelen og naturen kunne udlægges på mange måder. Begge dele var skabt af Gud og måtte derfor stemme overens indbyrdes.' (s. 126)
Ellie 'Et land der opruster til krig, fremstiller altid fjenden som et uhyre. Det er ikke tilladt at opfatte modparten som menneskelig,. Hvis fjenden kan tænke og føle, bliver det sværere at slå ham ihjel. Og det er meget vigtigt at han bliver slået ihjel. Derfor skal han gøres til et uhyre.'
(s. 135).
Elllie: 'Men den eneste mulighed for at styre en fornuftig kurs mellem alle disse stridende modsætninger, er at være skeptisk.  . . . Men på mit felt taler vi om hypoteser og ikke om inspiration eller åbenbaring.' (s. 149)
Joss 'Jeg har altid ment, at en agnostiker er en ateist, der ikke tør stå ved sine meninger.
Ellie: 'Man kan lige så godt hævde at en agnostiker er et dybt religiøst menneske, som blot har et rudimentært kendskab til menneskets fejlbarlighed.' (s. 156)
'Videnskabens Gud må nødvendigvis være
de universelle loves Gud, en Gud, som
handler en gros og aldrig en detail.
Han kan ikke tage tage hensyn til det enkelte
menneskes bekvemmelighed, når han
iværksætter sine processer.
(William James, Religiøse erfaringer 1902)
(s. 251)

'Det går op for en, at jorden er en organisme, et levende væsen. Man nærer varme følelser for den . . .landegrænser er lige så usynlige som længdegrader eller som Krebsens og Stenbukkens vendekreds. Grænser er vilkårlige. Kun planeten er virkelig. (s. 252)
Om maskinens betydning (den de møjsommeligt har bygget for en uhyrlig sum dollars) 'den forbedrede gensidige forståelse mellem alle folkeslag, erkendelsen af at vi allesammen er medpassagerer på en farefuld færd gennem rummet og tiden. en fælles, global samhørighed . . .' (s. 366)
Ellie til Joss 'Synes du ikke at der på en besynderlig måde er vendt op og ned på vores situation? Nu er det mig, der står med en dybt religiøs følelse, som jeg ikke kan føre bevis for . . . og du er den forhærdede skeptiker.' (Efter Ellies møde med faren på Vega (375)
Joss' indrømmelse over for Ellie: 'Jeg bliver stum, når jeg stilles over for dit univers og alle de muligheder det rummer for Skaberen.  . . Jeg har aldrig brudt mig om at tænke, at Jorden skulle være Guds lille grønne fodskammel' (376)
'Det var eksperimentel teologi, hun nu var beskæftiget med. Men sådan kan man sige om al videnskab, tænkte hun.'
(380)
Egne bemærkninger: En bog, der ikke får under 5 stjerner, fordi den behandler videnskab og religion på lige fod. Læs den! (antal sider: 384), men det er ikke en side for meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Overskrift 1

'Stjerneveje' af Peter Nilson
Her er jeg kommet til at slette min egen øjeblikkelige vurdering af bogen, desværre.
Citater:
'Det  kosmiske krav synes at være, at nye former, nye sammenhænge, ny indsigt, nyt liv hele tiden må skabes.'
'Så vidt vi kan forstå i dag , findes der ingen hensigt eller mening i evolutionsprocessen, lige så lidt som i vores blodige og tåbelige verdenshistorie." Sørgeligt, men sandt, må jeg indrømme. (s. 53).
"Evolutionen er dum, skriver nobelpristageren Francois Jacob. Det er den måske, Eller er der noget vi har overset? Hvem var dum nok til at skabe universet" (s. 54)
Her er en helt fantastisk oplysning: "Bonden på sin eng forandrede verden. Bondekonens enkle redskaber, strikkepindene og spinderokken har engang skabt historie."(s. 55)
"Det er næsten umuligt at forestille sig et videnskabeligt faktum, som skulle bevise eller modbevise Guds eksistens. Alligevel mener vi at kunne skimte en orden eller en helhed, som  på en eller anden måde findes, uafhængigt af universet, af tidens eksistens og rummet. - - -overalt i videnskaben søger vi efter den". (s. 66)
Om relationen mellem videnskab og kunst "hele den urimelige modsætning mellem 2 helt forskellige måder at beskrive virkeligheden på.- - - Intet af det, der gør tilværelsen meningsfuld eller udholdelig for os, rummes i videnskaben." (s. 68)
"Mennesket kan ikke have skabt matematikken " . . .Vi opdager den som et mønster i os selv . . ."  (s. 77)
"Fysikkens grundlæggende love kan være mere bestandige end universet." (s. 78)
"Naturens sløseri eller naturens ufattelige rigdom? Universet er tilsyneladende indrettet på en sådan måde, så ingen muligheder skal gå til spilde, alt skal kunne prøves . . .Den eneste plan for universet Gud har haft er at afprøve alle muligheder, Men skulle det være den eneste grund til, at vi tilfældigvis er til? (S. 88)
Nilson stiller som det ses flere spørgsmål, end han kommer med svar, sådan som jeg selv har det.
"Der findes en ubevidst intelligens i naturen, i naturprocessernes mønster. Menneskets tanker og intelligens er næppe mere end en skygge af den orden, der opretholder universet." (s. 100)
Spørgsmål, en slags svar, formodninger, håb. Det veksles der imellem.
"Der eksisterer liv med samme naturlighed og nødvendighed, som der eksisterer stjerner, mælkeveje og elementarpartikler." (s. 120)
Og det største spørgsmål af alle formulerer Nilson  sådan: "Hvorfor skete ureksplosionen? Hvad skete der ved altings begyndelse?" (s. 124)
"At et univers skabes, behøver ikke at betyde, at noget er blevet skabt ud af intet. Det er en af de store nyheder i vor tids kosmologi" (s.127)
Nu holder jeg en pause.
240610
"Findes matematikken derude, i tingenes orden? Er universet en enorm computer? (s. 142?)
"Der findes noget i naturlovenes mønster, som er en forudsætning for evolution og skabelse, på et dybere plan end alt det, der kan forklares ved survival of the fittest."
"Jeg så, hvordan man gravede i mark og bjerg og fandt benrester fra vor tid . . .men ingen kunne kende hele sandheden om, hvordan vi var. Man udforskede vore tunneller og miner og prøvede at forstå, hvordan vi, barbarerne fra fortiden, havde været, da vi skabte dem." (s. 172).
I den sidste del af bogen foretager Nilson en tidsrejse og ser på tingene i et andet og usædvanligt perspektiv. Meget underholdende, spændende, men også skræmmende.
 Fra bagsiden: "Peter Nilson forener videnskabsmandens kundskaber med digterens intuition, fantasi og suggestive fremstillingsevne."
Denne bog får velfortjent 5 stjerner af mig.
(250610)

Overskrift 1

Overskrift 1

Overskrift 1